Illustration fra tyske Ansbach, hvor en aggressiv ulv i 1685 blev jaget ned i en brønd og dræbt. Derefter blev den hængt i en galge i menneskeklæder. Foto: Ukendt kunstner/wikipedia commons

Illustration fra tyske Ansbach, hvor en aggressiv ulv i 1685 blev jaget ned i en brønd og dræbt. Derefter blev den hængt i en galge i menneskeklæder. Foto: Ukendt kunstner/wikipedia commons

Den pelsklædte forbryder: Læs om ulvens historie i Danmark

Da skytten på Estvadgård nær Skive i 1813 fik ram på en ulv, blev det fejret som den endelige sejr efter en lang kamp mod det frygtede dyr.

En juninat 1813 hørte proprietær på Estvadgaard Conrad Lundsgaard (1795-1882) sin følhoppe vrinske voldsomt. Straks løb han ud for at se til den, men da han kom frem, var det for sent. Ulven havde været på spil, og føllet lå dødt på jorden.

Den ulykkelige hændelse kom ikke som den store overraskelse. Egnen havde længe været plaget af angreb på får, svin og kalve, men ikke alle var enige om, at det var ulven, der var på spil.

Conrad Lundsgaard fik slæbt det døde føl op til gården og bad sin skytte holde udkig, hvis den formodede gerningsmand skulle vende tilbage for at tage for sig af byttet.

Fem nætter forløb begivenhedsløst, men skytten var stadig på vagt, og den sjette nat, natten mellem 20. og 21. juni, dukkede ulven op. Det var en stor han. Skytten tog sigte, affyrede sin bøsse og ramte ulven i det ene bagben. Trods skuddet kunne ulven stadig bevæge sig og fik travlt med at komme væk. Der gik dog ikke lang tid, før folkene på gården kunne høre det sårede dyr hyle ude på engen, og de gik ud for at lede efter det. Kort efter fandt de ulven, og dens knuste bagben gjorde, at det var nemt at komme tæt på. Først forsøgte folkene at fange den levende, men ulven både bed og kradsede, og til sidst mistede skytten tålmodigheden. Han henrettede ulven med et nyt skud fra bøssen.

Den døde ulv blev fragtet til Holstebro, hvor skindet blev udstillet ved rådhuset, og folkene fra Estvadgaard modtog en belønning for deres indsats. Men i tiden efter færdedes folk mere forsigtigt på egnen syd for Skive. Frygten for ulven sad stadig i de lokale.

Begivenhederne ved herregården ved Skive er nedfældet, omkring 50 år efter at de fandt sted, så måske er beskrivelsen ikke helt præcis. Men der er almindelig enighed om, at aflivningen i juni 1813 var ulvens endeligt i Danmark og dermed markerede flere hundrede års bestræbelser på at slippe af med det husdyrglade rovdyr.

Indtil den kom igen. Efter 2010 begyndte rygterne at svirre om ulvens tilbagevenden, og øjenvidner forsikrede med grynede fotos medierne om, at ulven skam var på spil i Thy. I 2013 – nøjagtig 200 år efter drabet på ulven ved Estvadgaard – fjernede en dna-test af et mærkværdigt dyrekadaver i Hanstholm Vildtreservat den sidste rest af tvivl: Ulven var tilbage i Danmark. Opdagelsen har siden givet anledning til voldsom debat, konspirationsteorier og i april 2018 endda et selvtægtsdrab på en vestjysk hunulv. I Ulfborg af alle steder.

Mennesket og ulvens omgang med hinanden har været en problematisk størrelse langt tilbage i historien. Vi kender den glubske ulv fra folkeeventyr som ’Den lille Rødhætte’ og ’De tre små grise’, og rådfører man sig med kilderne, ser man, at ulven aldrig har været en velkommen gæst i det danske landskab. På et eller andet tidspunkt i en fjern fortid må der have været konstruktive møder mellem ulv og menneske – vores højtelskede hunde nedstammer som bekendt fra ulven – men i de skriftlige kilder er der ingen kærlighed til dyret.

Renæssancehistorikeren Arild Huitfeldt (1546-1609) mente at vide, at Valdemar Atterdag (1321-1375) helt tilbage i den sene middelalder blæste til kamp mod plagen, der i kolde vintre indvandrede til Sjælland over de tilfrosne bælter. Man kender også til en særlig ulveskat, som i perioder skulle gå til organiseret ulvebekæmpelse. Ulvejagt i middelalderen betød, at ulven efterhånden forsvandt fra de østdanske øer.

Til gengæld blev ulven i 1600-tallet et stort problem i Jylland, hvortil den havde let adgang fra syd. I det urolige århundredes gentagne krige, Kejserkrigen, Torstensson-fejden og Karl Gustav-krigene, blev halvøen flere gange besat af fremmede styrker, og ulven havde for vane at følge i hælene på de marcherende hære. Ulven blev opfattet som en tyv eller en krybskytte, der skulle straffes.

Derfor kunne man opleve ulve hænge i galger som gemene forbrydere, og i det hele taget blev alle midler taget i brug for at komme problemet til livs. Man drev klapjagt og gravede dybe ulvegruber forsynet med lokkemad og stejle vægge. Ulvesaksen var også en yndet metode, når ulven skulle ned med nakken.

Man gik faktisk så langt, at Christian V (1646-1699) i 1677 hidkaldte tyske Johan Täntzer (1633-1690) og gjorde ham til officiel ulvejæger i Jylland og Slesvig. Han skulle bekæmpe ulven på kongens gods og fungere som konsulent, når andre jordbesiddere ville på ulvejagt. Flere ulvejægere fik siden ansættelse, og bønderne blev forpligtet til at hjælpe til i forbindelse med klapjagt.

Den store indsats bar frugt. Det lykkedes efterhånden at få reduceret antallet af ulve i Jylland, og til sidst strejfede de få tilbageværende rundt på den tyndt befolkede hede. Flere kilder mener, at den sidste indfødte ulv forsvandt i 1700-tallet, og at ulve i det danske landskab herefter alle var indvandret fra Tyskland. Som nævnt markerede Estvadgaard-skyttens drab på hanulven i 1813, at man havde fuldført missionen. Ud over en sjælden strejfer fra syd på visit i ny og næ var ulven udryddet i Danmark. I Tyskland skulle man op i 1900-tallet, før man fik bugt med ulveproblemet, og i det øvrige Skandinavien overlevede en lille bestand. Faktisk var ulvebestanden i Sverige så lille, at man nogle år i 1970’erne anså den for at være uddød.

Siden 2013 har ulven så med sikkerhed igen holdt til i Vestjylland, og dens tilstedeværelse har straks bragt sindene i kog og ulveskeptikere og -forsvarere op på barrikaderne. Hvis noget er nyt, er det, at der i dag findes danskere, der er villige til at forsvare ulvens ret til at opholde sig på dansk jord. Mens ulvedrabet i 1813 afstedkom fejring og belønning, blev en 66-årig mand efter at have skudt og dræbt ulven ved Ulfborg anholdt og sigtet efter jagtloven og bekendtgørelsen om artsfredning. Ulven er her igen.

Kilder:

Niels Hein: ’ULV! Dyret – myten – fremtiden’, Gyldendal, 2015

Svend Laustsen: ’Estvad og Rønbjerg sogne’, Skive Museums Forlag, 2000

Mogens Trolle og Thomas Secher Hansen: ’Fakta om ulv i Danmark’