Lyt til artiklen: »Da følte jeg Baandet, som aldrig maa brydes«
Lyt til artiklen: »Da følte jeg Baandet, som aldrig maa brydes«
Den 10. august 1930 lå Den Kongelige Grønlandske Handels skib ’Disko’ klar til afsejling fra København. Det var skibets tredje rejse dette år, og lastrummet var som sædvanlig fyldt med varer og andet gods til handel og drift af kolonilandet Grønland. Imidlertid afslørede tilstedeværelsen af en større menneskemængde på kajen, at ’Disko’ også havde en opsigtsvækkende passager om bord.
Da fløjten lød, og maskinen satte i gang, var det ingen ringere end Thorvald Stauning (1873-1942), der som den første danske statsminister stævnede ud på en rejse til Grønland.
Da Stauning i 1929 blev statsminister for anden gang, havde han længe haft opmærksomheden rettet mod Grønland. Som ordfører og udvalgsmedlem havde han i en længere årrække beskæftiget sig direkte med alle love vedrørende Grønland, og under Danmark og Norges uenighed om suveræniteten over Østgrønland var han i 1920’erne med til at forhandle på Danmarks vegne. Foruden at være statsminister indtog Stauning posten som minister for søfart og fiskeri, og her var Grønland en del af ressortområdet.
Den nyvalgte statsminister Mette Frederiksen (S) kom hurtigt i karambolage med Trump over Grønland. Skal hun udtænke en ny strategi for Rigsfællesskabet?
Det var altså også som minister for Grønland, at Stauning om bord på ’Disko’ passerede Skagen klokken 3 om morgenen den følgende dag og 11 dage senere kom til Julianehåb (Qaqortoq) i det sydlige Grønland. Som Stauning selv formulerede det, havde han dermed taget »den lange rejse til Polarlandet, til Danma