Vejret var koldt og blæsende, da de ni Mosquito-bombemaskiner fra Squadron 105 og 139 sneg sig over Nordsøen.
Flyene fra Bomber Commands eliteenhed Daylight Bomber Mosquito Wing var gået på vingerne kl. 14.27 på den britiske luftbase i Marham, og Royal Air Force havde spillet sit bedste kort: Siden premieren i 1941 havde Mosquitoen, en letvægtsmaskine med en tophastighed på godt 600 km i timen, bygget af udvalgte træsorter og drevet af to førsteklasses Rolls-Royce Merlin-motorer, vist sig uovertruffen til præcisionsangreb fra lav højde.
Besætningen i hvert fly udgjordes af blot to mand: piloten og en observatør.
Onsdag 27. januar 1943 piskede sneen mod de små cockpitter og gjorde det svært at orientere sig. Kursen var nordøst mod København, og flyvehøjden 30 meter. Flyene kunne ikke forsvare sig mod angribende fjender, men deres styrke lå i hastigheden, manøvredygtigheden og overraskelsesmomentet.
Hvert fly medbragte fire bomber på hver 250 kg, og Mosquitoernes præcisionsangreb på Gestapos hovedkvarter i Oslo 25. september året før havde vist, at langdistanceangreb af denne type var mulige.
I København gik luftalarmen kl. 17.01 – blot tre minutter før bomberne faldt. Mosquitoerne var uset nået ind over dansk luftrum ved Esbjerg og havde fulgt jernbanelinjen mod Kolding. En enkelt maskine havde i nærheden af Esbjerg ramt nogle telefonledninger og måtte returnere med beskadiget bagbordsbalanceklap.
Bliv abonnent på Politiken Historie, og få adgang til hele artiklen
Med et abonnement får du 100 siders historiemagasin leveret hver anden måned og fuld adgang til alle artikler digitalt.
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her