0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danmark satser stadig på USA: Hvorfor ikke også skabe stærke sikkerhedspolitiske bånd til vores europæiske naboer?

Efter Anden Verdenskrig lænede Danmark sig mod Storbritannien og USA. Men EU er blevet et vigtigt sikkerhedspolitisk pejlemærke, og af den grund trænger forsvarsforbeholdet til genovervejelse.

FOR ABONNENTER

Denne drengesocialisering fandt sted, samtidig med at vi var ved at lære at omdefinere tyskerne, altså vesttyskerne, fra fjender til venner. Først som led i Vesttysklands optagelse i Nato i 1955 og etableringen af en fælles dansk-tysk enhedskommando (Combaltap) under Nato i 1962 og sidst, men ikke mindst, ved optagelsen i EF i 1972. Omdefineringen faldt os ikke let.

De første vesttyske flådebesøg i Danmark i begyndelsen af 1960’erne blev mødt med store antityske demonstrationer, og man skulle helt hen til 1970, før det første vesttyske statsbesøg – af præsident Gustav Heinemann – kunne gennemføres. Det skete lige i optakten til det store slag om Danmarks optagelse i EF, hvor modstanderne ikke sjældent smed nazikortet, som når Aksel Larsen (SF) og historikeren Palle Lauring sammenlignede EF med Hitlers Neuropa-planer.

Spørgsmålet er, om erfaringen med tyskerne stadig spøger, når vi diskuterer europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde (FSFP). Det samarbejde var på dagsordenen, da de europæiske regerings- og statsledere sidst i februar 2021 mødtes til videokonference. Der er nemlig i de senere år kommet gang i diskussionerne om intensivering af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.

Bliv abonnent på Politiken Historie, og få adgang til hele artiklen

Læs mere