0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sara Friberg, Kungl. Hovstaterna
Foto: Sara Friberg, Kungl. Hovstaterna
Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først smovsefest, så faste: Fastelavnsboller blev (måske) kongens død

Fastelavn opstod for flere hundrede år siden som en smovsefest aftenen før, man skulle faste i 40 dage. I Sverige døde kong Adolf Fredrik på denne ædedag i 1771, og lige siden har rygtet gået, at det var de svenske fastelavnsboller semlor, der tog livet af ham.

Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

55 kroner koster en fastelavnsbolle hos Andersen Bakery i København, og selvom den går under betegnelsen luksus-fastelavnsbolle, kan man vist godt tillade sig at kalde det en dyr enkeltmandskage. Og det løber op, hvis man er flere rundt om kakkelbordet.

Sådan var det også i gamle dage.

I 1700- og 1800-tallet var fastelavnsbollen en hvedebolle eller ’hvedekage’, men da hvede angiveligt ikke var nemt at komme i nærheden af for almindelige mennesker, var fastelavnsbollen for de velhavende og ikke noget, man selv bagte derhjemme. Man købte den ifølge Nationalmuseet hos bagere og kagekoner.

Fastelavn opstod i forbindelse med den faste, som den katolske kirke påbød folk at gennemføre i 40 dage op til påske.

Ordet fastelavn kommer fra det tyske ord Fastelabend, hvilket vil sige ’faste-aften’, ’aftenen før faste’. Her holdt man en stor fest, hvor man – i det omfang man havde råd – smovsede i lækkerier som kød, fed mad, fint brød og søde sager, som man ikke måtte spise i løbet af fasten, hvor den stod på fisk og groft brød. Og hvedebollen blev særligt fed og lækker, hvis man blandede krummen op med smør, eller udblødte bollen i lun mælk.

Efter reformationen i 1536 blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men man holdt fast i fastelavnsfesten.

14 semlor til kongen

I dag findes fastelavnsbollen i alle mulige afskygninger. Der er den gammeldags fastelavnsbolle, som er en hvedebolle med fyld af vaniljecreme og chokoladeglasur på toppen. Der er fastelavnsbollen af wienerbrødsdej med creme og flødeskum – og nogle gange også syltetøj eller svesker – og så kan man ellers få en hindbærvariant, en mokkavariant og utallige andre smagsvarianter.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Der er også bagere, som fylder remonce og flødeskum i en croissant – og ja, det smager fremragende – og så er der den svenske fastelavnsbolle, der hedder semla (og semlor, når der er flere), en hvedebolle med marcipan og flødeskum.

Dem elskede den svenske kong Adolf Fredrik højt, og det blev det sidste, han spiste før sin død.

Som traditionen foreskriver, fik kong Adolf Fredrik til fettisdagen op til fasten i 1771 serveret en storslået middag, og på bordet var der naturligvis semlor. Rygtet vil vide, at kongen spiste ikke færre end 14 fastelavnsboller, som dengang også var en hvedebolle, men med fyld lavet af brødkrummer, fløde og hakkede mandler, og serveret varme i mælk.

Efter middagen begyndte kong Adolf Fredrik at få det dårligt og blev hjulpet ind i et tilstødende værelse, og her døde han.

Den historie fortalte det svenske kongehus sidste år på sin Facebook-side, da det var 200-året for kong Adolf Fredriks død – oplysningen om de 14 fastelavnsboller blev dog ikke bekræftet. Og det er nok for vidtgående ligefrem at give den svenske fastelavnsbolle skylden for kongens død.

»Den egentlige dødsårsag var sandsynligvis et slagtilfælde, hvilke dog ikke forhindrede rygtet om den dødelige semlor i at sprede sig. Poeten Johan Gabriel Oxenstierna skrev i sin dagbog den 16. februar, at semlan bør ’landsforvises, når den har begået et kongemord’«, skrev kongehuset i Facebook-opslaget.

Fastelavnsbollen trives dog stadig i bedste velgående hinsidan.

Annonce

Forsiden