0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Politiken Historie #23

Den udemokratiske grundlov

I det nye nummer af Politiken Historie kan du læse om Danmarks overgang fra enevælde til demokrati, som slet ikke foregik så fredeligt, som vi godt kan lide at tro.


Bliv abonnent på Politiken Historie og modtag det nye nummer med tema om grundloven.


Tegn abonnement

Maleri: Statens Museum for Kunst. Billedet er farvebehandlet.

Politiken Historie #23

Myten om Danmarks demokratiske mirakel

Foto: Søren Sørensen-Hammer/Vejle Stadsarkiv

Denne udgave af Politiken Historie tager livtag med en sejlivet myte i den nationale selvforståelse: at Danmark i 1848-49 på fredelig vis og med opbakning fra et enigt folk erstattede enevælde med folkestyre; at vores land med ét blev et demokrati.

Overgangen var nemlig hverken hurtig eller fredelig. Den varede mange årtier og var præget af politisk uro og voldelige sammenstød, og de blodige slagmarker, som kendetegnede de to slesvigske krige, er også en del af historien om transitionen fra enevældig helstat til demokratisk nationalstat.

De fleste vil nok være enige i, at grundloven i 1849, som gav blot omtrent 15 procent af danskerne politisk medindflydelse, ikke gjorde Danmark til et fuldt udviklet demokrati.

Men i temaets åbningsartikel bringer skribenten René Karpantschof denne anke et skridt videre. Han ser grundloven af 1849 som et decideret værn mod et ægte demokratisk samfund med deltagelse af de bredere samfundslag.

Vi sætter også fokus på de samfundskræfter, der i årene efter grundlovens indførelse kæmpede for indflydelse. Dem, der i 1848 ønskede at give langt flere borgere politiske rettigheder, kvindernes lange vej til optagelse i det demokratiske fællesskab og Folketingets bitre magtkampe mod kongen og Landstinget.

Artiklerne nuancerer blikket på udviklingen af det danske folkestyre. Danmark blev nemlig ikke med et trylleslag og i fredelig overensstemmelse mellem konge og folk det demokrati, vi kender i dag. Vejen var lang og ujævn, og flertallet var længe udelukket fra folkestyret.

Foruden temaet om grundloven byder vi blandt andet på den fascinerende historie om en af modstandskampens oversete kvinder og om Tyrkiets historiske balancegang mellem Vesten og Rusland. En balancegang, der efter invasionen af Ukraine er blevet udfordret.

Tegn abonnement


Fordele som Politiken Historie-abonnent

Det får du med et abonnement på Politiken Historie

Printmagasin

Med et printabonnement får du et 100-siders magasin bragt til døren seks gange årligt. Hvert nummer har et bærende tema, som fylder omtrent 40 af magasinets 100 sider. Her belyser magasinet i en række artikler et af tidens store emner: Klimaforandringer, Europas stilling i en verden, hvordan demokratiet er på tilbagetog, USA’s krise under Trump eller den grønlandske drøm om selvstændighed.

Digital adgang

Alle abonnenter har adgang til alle artikler, oplæste artikler, alle tidligere magasinudgivelser som e-avis og podcasts på politikenhistorie.dk og i Politiken Histories app.

Politiken Live

Som abonnent på Politiken Historie får du rabat på alle Politikens live-arrangementer, bl.a. foredrag og debatter.

Politiken Plus

Som abonnent på Politiken Historie får du rabat på produkter i Politiken Plus. For eksempel kan du få rabat hos en lang række danske museer og få 15% på bøger hos Saxo.

Tegn abonnement

Om Politiken Historie

I en verden fyldt med ekkokamre og polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå de begivenheder, der har formet verden. De historiske bånd, der binder os sammen, hvad end vi er født ved årtusindeskiftet eller før Ruder Konge var knægt.

Historie er nemlig mere end fortællinger fra gamle dage. Den er en hjælp til at forstå verden, og hos Politiken Historie tror vi på, at en dybere forståelse af vores egen tid begynder med en granskning af fortiden.

Derfor giver vi dig ikke et hurtigt nyhedsoverblik. Faktisk er det nærmere omvendt. Vi giver dig muligheden for at stoppe op, sætte verden lidt på pause og fordybe dig i fascinerende og væsentlige, historiske fortællinger fortalt af de dygtigste eksperter fra ind- og udland.

Med et abonnement på Politiken Historie får du et 100-siders magasin hver anden måned, digital adgang til alle tidligere magasinudgivelser, podcastserien Kongerækken, samt adgang til over flere hundrede oplæste artikler.

Tegn abonnement

Forsiden

Fra fotoarkivet:  Kold øl, varme fristelser

Greg Gibson/AFP/Ritzau Scanpix

Kvinden bag abortafgørelsen fra 1973 fik ikke selv meget ud af den fri abort

Ukendt/Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

En overset del af danmarkshistorien:  Operation sul på kroppen

Caroline Niegaard. Originalfoto: Sputnik/Mikhail Klimentyev/Kremlin / Ebrahim Noroozi/Ritzau Scanpix

Erdogan har sat sig i en prekær situation.  Ven eller fjende?

Frederik Vilhelm Valdemar Rønning/Det kongelige Biblioteks billedsamling

Den danske grundlov var et decideret værn mod demokrati

Tidslinje:  Vejen mod demokrati i Danmark var virkelig lang

Demokrati var et skældsord langt op i 1800-tallet

Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

Tre forfattere om grundloven

Den første grundlov var ikke særlig demokratisk.  Og de politiske magtkampe var nær endt i revolution

Birgitte Possing:  Der er stadig langt igen

Jacob Maarbjerg/POLFOTO

Tre eksperter er enige:  Grundloven betød ikke demokrati