Kritikken nævner sjældent den pris, man havde måttet betale for en heltemodig kamp mod Nazityskland i april 1940. Faktum er, at den knap så ærefulde danske samarbejdspolitik skånede landet for mangt og meget, og Danmark blev faktisk det tyskbesatte land, der slap nådigst gennem verdenskrigen. Og da krigen sluttede, blev Danmark trods de godt tre års samarbejde stadig regnet for en allieret nation.
Selv om Danmark 9. april 1940 mødte en stor overmagt, kunne man godt have valgt at gøre modstand i længere tid end de få timer, som kostede 16 danske soldater livet i kampe i Sønderjylland.
Der var udbredt kampvilje i den danske hær, og mange soldater var efterfølgende i chok over politikernes beslutning. Hærens øverstkommanderende, general William Wain Prior, var blandt de tilstedeværende, da beslutningen om at stoppe kampene i Sønderjylland blev taget på Amalienborg tidligt om morgenen 9. april, og som den eneste i forsamlingen ønskede han at fortsætte modstanden.
