Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Holger Damgaard
Foto: Holger Damgaard
Danmark deltog som bekendt ikke i krigshandlingerne under 1. verdenskrig, men krigen fik en afgørende indflydelse på vores lands fremtid. Her inspicerer Christian X de franske alpejægere på Rosenborg Ekserserplads i 1919. Den 22. januar ankom store mængder af franske soldater til Danmark. Deres opgave var at sikre ro og orden op til valget om den sønderjyske grænse i 1920 – valget endte som bekendt med, at vi fik Sønderjylland tilbage. Foto: Holger Damgaard
Nyhedsbrev - Politiken Historie

Da freden endelig kom

Vi ser tilbage på 1. verdenskrig – det læser vi lige nu – ny historisk film i biografen – her er månedens nyhedsbrev fra Politiken Historie.

Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kære Politiken Historie-læser,


I dag er det den 11. november. I dette nyhedsbrev markerer vi derfor på Politiken Historie 100-året for våbenstilstandsdagen i 1918, der afsluttede Første Verdenskrig – en konflikt, der stadig kaster lange skygger over kontinentet.


Kan én krig ende alle andre?


Du kender næppe følelsen. Forestil dig alligevel, at du de seneste fire år har udkæmpet verdenshistoriens blodigste konflikt i enten mudder til knæene eller nådesløs tørke. Dine kammerater er blevet dræbt, såret eller har mistet forstanden. Havde det været resultatet værd?


Mange fik aldrig mulighed for at søge svar på det spørgsmål. Pludselig var det hele slut. 11.11. kl. 11 1918 afsluttedes krigshandlingerne på første verdenskrigs vestfront. Dermed begyndte de komplicerede forhandlinger, der skulle skabe fred efter krigen, ‘der skulle ende alle krige’, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson sagde. Efter fire års opslidende krig var Tyskland brast sammen efter en effektiv britisk flådeblokade – og udsigten til at kæmpe mod friske amerikanske tropper, der i 1918 var begyndt at ankomme i stort tal til krigen i Europa. Tilsammen var det for meget for den nedslidte tyske krigsmaskine.


De fire års krig var ét stort militærlaboratorium, hvor nye opfindelser konstant blev udviklet og afprøvet. Forsøgskaninerne var unge mænd fra hele Europa, der blev udsat for selvmorderiske angreb på pigtrådsbeskyttede maskingeværstillinger, tæppebombardementer med tonstunge granater og dræbende giftgasangreb, inden krigen fandt sin afgørelse i 1918. Konsekvenserne var uoverskuelige og fik stor betydning for verden, som den ser ud i dag.


Krigen skabte nye stater, mens gamle faldt. Både den østrigske såvel som den tyske kejser måtte i 1918 abdicere. Da var zarens Rusland var allerede blevet kommunistisk og Storbritanniens imperium havde – selvom det ikke stod klart dengang - fået sit banesår. Frankrig havde i løbet af de fire år nær mistet en hel generation af unge mænd på slagmarkerne, og i Mellemøsten opstod flere af de problemer, vi stadig slås med i dag.


Selv i Danmark, som ellers holdt sig neutral, fik krigen konsekvenser: Genforeningen i 1920 var en af krigens efterdønninger. Første verdenskrig blev desværre ikke krigen, der endte krige, og konsekvenserne er stadig nærværende overalt.


Det skal du opleve


Det er svært at komme uden om Ernst Jüngers klassiker ‘I stålstormen’, når man taler om Første Verdenskrig. Jünger kæmpede som tysk officer fra 1914-18 og hans oplevelser hører til blandt de mest velskrevne krigsberetninger nogensinde. Rystende direkte beskriver han ødelæggelsen og døden omkring sig – men måske endnu mere foruroligende også den skønhed han oplever midt ‘i stålstormen’. Konturerne af et nyt og hærdet menneske aftegner sig i Jüngers bog – en betragtning, som nazisterne sidenhen også var begejstrede for... Her kan du i øvrigt læse/genlæse Politikens anmeldelse af bogen.


Selv om Danmark holdt sig ude af krigen, var flere dansksindede sønderjyder ikke nær så heldige. Omkring 30.000 tjente på tysk side under krigen, da Sønderjylland før 1920 var tysk. Heraf omkom ca. 5000. Den historie dramatiseres i den nye danske film ‘I krig og kærlighed’ af Kasper Torsting, der kommer i biograferne 15. november. Ok, titlen har man måske hørt før - men derudover bliver det spændende at se en dansk vinkel på Første Verdenskrig. Se traileren her.


I Vesteuropa har man tendens til at fokusere på den berømte vestfront, som indbegrebet af Første Verdenskrig. Men den var langt fra den eneste slagmark under krigen, og kampene fortsatte mange steder flere år efter våbenstilstanden i Vesteuropa. Den oversete side af krigen kan du læse om i Henrik Kaufholz’ artikel i Politikens PS-sektion i dagens avis. Artiklen bliver også tilgængelig på Politiken.dk.


Slutreplikken


Her afslutningsvis vil vi da også lige gøre opmærksom på, at første udgave af vores nye historiemagasin Politiken Historie udkom 11. oktober. Vi arbejder hårdt på at få anden udgave færdig, der udkommer 13. december. Det glæder vi os til. 15. november lægger vi et par smagsprøver op på politikenhistorie.dk


Lyt også til vores podcast ’Kongerækken og Politiken’, hvor vi stadig er i gang med vores serie om antikkens Rom. –Se vores podcasts i Politiken-regi her.


Se mere om både magasin, podcasts og andre herligheder på www.politikenhistorie.dk.


På vegne af redaktionen,