Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kejser Karl den Store i sit fineste skrud - malet 700 år efter sin død af Albrecht Dürer. 1511/13. Germanisches Museum, Nürnberg.
Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kan julefreden få Europa til at enes?

Det har aldrig været let at holde styr på det gamle kontinent.

Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kære Politiken Historie-læser,

Hjerternes fest kommer i år som kaldet for Europa. Det plagede kontinent er i dag udfordret på alle ledder og kanter af oprørske EU-medlemmer og truende nabostater. Her på redaktionen udnytter vi i anden udgave af Politiken Historie julefreden til at se på de historiske årsager til den europæiske splittelse – med et forfængeligt håb om, at tingene måske kan rette sig lidt i det kommende år.


Har Europa nogensinde kunnet enes?

Julen er en oplagt lejlighed til at forsøge at komme overens, men det går år efter år stadig går galt hos sammenbragte eller dysfunktionelle familier i det ganske land. Om det var højtidens forsonende særpræg, der gjorde at Karl den Store lod sig krone til kejser over Det Hellige Romerske Rige selveste juledag år 800 er uvist. Julefreden varede under alle omstændigheder ikke ved i det store kejserrige.

For det var ikke noget let job at regere Det Hellige Romerske Rige dengang i gamle dage, da kejsere var til. Det fik Karl den Store og især hans efterfølgere at mærke. Middelalderens kejsere, som i dansk kontekst ofte fejlagtigt betegnes som tysk-romerske (det gjorde man faktisk kun, hvis man bestred kejserens legitimitet), kæmpede en brav kamp mod muslimske fyrster, nordiske hedninge, paven og alverdens vrangvillige småkonger for at få samlet det europæiske kontinent fra Skandinavien i nord til Sicilien i syd.

Ja, faktisk stræbte man af og til efter at samle hele verden i et harmonisk rige med den hellige kejser som samlende kraft. Her skuede man tilbage mod guldalderen under den oprindelige romerske kejser. Men med pavens kroning af Karl gav man denne gang kejsertitlen et mere udpræget kristent twist.

Langt om længe lykkedes det i 1500-tallet det habsburgske kejserdynasti at få magten i det meste af Europa og i det nyopdagede Amerika. Netop som alt så rosenrødt ud for kejseren, dukkede en knotten tysk munk ved navn Martin Luther op og banede vej for et fragmenteret Europa med adskilte stater, sprog og religion.

Nej, det har aldrig været let at holde styr på Europa, hvor et væld af interessemodsætninger har trukket blodige spor gennem historien siden de tidligste tider. I dag er Storbritannien på vej ud af EU, og i lyset af den aktuelle krise på kontinentet handler temaet i det komme magasin, som udkommer 13. december, om europæiske samlings- og opløsningstendenser fra antikkens tid til i dag.


Det skal du opleve

13. december byder på en aften med europæisk historie, når vi indbyder til arrangement i Politikens Hus med historieprofessor Uffe Østergaard som gæst. Uffe Østergaard har netop udgivet bogen ‘Hvorhen Europa?’, der diskuterer Europas historiske rødder og deres betydning for det forskelligartede kontinents fremtid. Se mere om arrangementet her.

Ja, vi ved det godt. Egentlig er Weimar-Tyskland ikke nogen særlig opbyggelig historie, når man tænker på, hvor galt det gik efter kun 14 års demokratisk styre. Men hold nu op, hvor er de gode naboer mod syd kommet godt afsted med verdens hidtil dyreste ikke-engelsksprogede tv-serie Babylon Berlin. I en lang (og imponerende flot – og lidt forvirrende) fortælling kommer man godt rundt om kulturen i 1920’ernes Tyskland, præget som det var af smarte klubber, musik, arkitektur – og ret udemokratiske politiske grupperinger, der snart splittede hele kontinentet ad. Vi var i øvrigt så heldige at få lov til at diskutere serien her.

Indtil 20. januar 2019 kan du desuden se en af de helt store europæiske kunstneres værker på Arken, hvor ingen ringere end Vincent van Gogh er udstillet. Hvis du synes, at det er fortærsket pizzeriakunst, så tag et smut syd for København. Det er faktisk ganske imponerende.


Slutreplikken

Siden sidste nyhedsbrev har vi afsluttet første halvdel af vores serie om Antikkens Rom. Du kan høre de første 10 afsnit her om Roms vej fra lille republikansk opkomling til kejserlig verdenshersker og kulturel stormagt.

Selvom magasinet først udkommer på torsdag, kan du allerede nu læse to smagsprøver på artikler på www.politikenhistorie.dk, hvor du også kan læse mere om vores øvrige arrangementer.

På vegne af redaktionen,