Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Spanske soldater tager afsked med et klippefyldt Langeland i 1808. Manuel Castellano. 1870. Museo del Prado.
Nyhedsbrev - Politiken Historie

Hvad kan man bruge historiemalerier til?

Velkommen til 2019!

Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kære Politiken Historie-læser


Et nyt år har taget sin begyndelse og vi benytter lejligheden til at sende 2019’s første nyhedsbrev her fra redaktionen. Her ser vi nærmere på en vigtig bestanddel i historieformidlingen – og dermed også i Politiken Historie – nemlig historiemaleriet. En ofte udskældt genre men ikke desto mindre normdannende for mange menneskers opfattelse af fortiden.




Øh, skal det forestille Langeland?


Der var ikke mange billeder inde over, da Kongerækken i hine tider tilbage i 2015 begyndte at producere podcast. Men efter at vi er gået fra at være et podcastteam til et redaktørteam på Politiken Historie, er billedsiden blevet et centralt element i vores arbejdsrutine. Politiken Historie er som alle andre historiemagasiner rig på historiske skilderier, for de er anskueliggørende, skaber dynamik på siderne og er helt grundlæggende en fryd for øjet.


‘Øjet skal kunne vandre,’ som Politikens designchef Søren Nyeland igen og igen sagde til os under udviklingsfasens bootcamp udi magasinæstetik. Men igen og igen oplever vi, at illustrationerne skal forsynes med kritiske oplysninger eller deciderede disclaimers.


Se bare ovenstående maleri af Manuel Castellano fra 1870, som viser spanske soldater på Langeland i 1808, der afholder en ceremoniel faneed til det spanske flag og dermed vender Napoleons Frankrig ryggen. Og ligner det overhovedet Langeland? Overhovedet ikke. I baggrunden rejser et klippelandskab sig højt, som var man på Færøerne eller i Norge. Man kan muligvis finde noget, der ligner i landskabet omkring Hammershus på Bornholm, men der befandt de spanske tropper sig aldrig under Napoleonskrigene.


Niks, det der er ikke Danmark, det er nærmere en spansk forestilling om Danmark. Men det er også ligegyldigt, for det nationalromantiske maleri skal fortælle en historie om spansk enhed og sammenhold, og så er de historiske detaljer underordnede for Castellano, der også svang penslen mere end 50 år efter det spanske besøg i Danmark. Man kender ikke engang til, at den spanske general Pedro Caro skulle have afholdt en sådan ceremoni i forbindelse med bruddet med sine franske (og danske) allierede. Nationale fortællinger bygger tit på halve fiktioner.


Ikke engang samtidige illustrationer kan regnes for specielt troværdige, for de har i sin samtid tjent et formål og viser tit et ganske fortegnet billede af sagen. Tænk bare på de berømte malerier af svenskernes march over Storebælt under den første Carl Gustav-krig. Her ser man den svenske konge til hest, mens tropperne marcherer i velordnede kolonner over isen. Sådan var det ikke i virkeligheden. Soldaterne gik i spredt orden, og kongen blev transporteret i en slæde (og var faktisk lige ved at gå igennem isen).


Selv om billederne tit kan være ganske utroværdige, bruger vi dem alligevel. Historiske skilderier har længe dannet den visuelle ramme om historieformidlingen, og vi vil hellere anvende dem med et kritisk blik end at afvise dem. De er uomgængelige, når fortiden skal formidles, og alt for flotte til at ignorere.


Du kan selvfølgelig læse om både hvorfor de spanske soldater befandt sig på Langeland og om den dristige svenske march over isen i næste nummer af Politiken Historie, som udkommer 7. februar.




Det skal du opleve


Historiemalerierne på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Det vælter med dem, og du kender helt sikkert mange af dem. Se for eksempel Christian 5.s smukt nyrestaurerede audienssal på Frederiksborg Slot, hvor han på væggene praler af sine sejre under den Skånske Krig. Men hvor er nederlagene, der forhindrede kongen i at indlemme områderne øst for Øresund, der var tabt en generation tidligere? Tjek Kongerækken og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slots podcast om Danmarks krige ud her.


Stockholms Nationalmuseum er de seneste fem år blevet gennemgribende renoveret. Svensk historie berører i høj grad også Danmark, så hvis du er på de kanter, så slå da et smut forbi. I det kommende nummer af Politiken Historie tager kunsthistorikeren Martin Olin et af museets værker under behandling – nemlig Johann Philip Lemkes maleri af den for Danmark så traumatiserende svenske march over isen.


Museet for Søfart i Helsingør slår 17. Januar dørene op for en ny udstilling ’Når mænd får nok – af hinanden: Om bord på Danmark-Ekspeditionen 1906-1908’. Så tag op til dejlige Helsingør, hvis du ønsker at se en udstilling om et reality-show, fra før begrebet overhovedet var opfundet.




Slutreplikken


På tirsdag (15.1) er der planlagt afstemning om Mays brexitaftale. Vi fandt denne video frem fra gemmerne. Den vidner vist med al ønskelig tydelighed om, at britisk nationalisme ikke er en helt ny ting.


Læs mere om Politiken Historie samt vores planlagte live-arrangementer på politikenhistorie.dk.


På vegne af redaktionen