Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det gik hårdt for sig, da Rom ikke længere var en stormagt. Plyndringen af Rom. Joseph-Noël Sylvestre. 1890.
Nyhedsbrev - Politiken Historie

De var skøre de romere

Men hvor blev de af?

Nyhedsbrev - Politiken Historie


Kære Politiken Historie-læser


Mens vi venter på udgivelsen af fjerde udgave af Politiken Historie 4. april, er der heldigvis mange andre ting at se frem til i denne måned. 21. marts udkommer anden sæson af Kongerækken og Politiken Histories podcastserie om det antikke Rom. Det er i den forbindelse mere end passende, at vi den 26. marts får besøg af amerikanske Mike Duncan, der har begået gigantpodcastserien ‘History of Rome’ på 179 afsnit. Sammen med Politikens Marcus Rubin byder vi op til historisk dans og samtale om det antikke Rom. Det hele foregår i Politikens Hus og du kan læse mere om arrangementet her.




Ophørte Romerriget med at eksistere?


Romerriget er på mange måder en speciel størrelse. Imperiets storhedstid ligger efterhånden langt tilbage, men sporene fra det er til stede overalt i Europa. Både i form af imponerende ruiner, men også i vores sprog, i vores love og i vores religion. Af samme grund er det også ret svært at klistre en udløbsdato på Romerriget. Hvornår pokker ophørte riget med at eksistere?


Historikere holder meget af årstal, da de er effektive til at adskille forskellige tidsperioder fra hinanden. Derfor bliver Roms ‘dødsdato’ ofte sat til år 476 e.Kr., da den sidste vestromerske kejser i en ubrudt linje abdicerede. Han hed meget passende Romulus Augustulus eller ‘den lille Augustus’ efter Roms mytiske grundlægger Romulus og rigets første kejser Augustus. Man ved ikke så frygtelig meget om ham, andet end at han aldrig havde nogen reel magt, samt at han formentlig endte sine dage i behageligt eksil i Syditalien. I samtiden tog man ikke synderlig notits af kejserens forsvinden sydpå. I efterhånden mange år havde kejseren ikke haft den store magt, og den sidste tid residerede han ikke engang i Rom, men i Ravenna, der var nemmere at forsvare.


Magten i det vestlige Romerrige blev efter Romulus Augustulus overtaget af germanske høvdinge, der gradvist adopterede de gamle romerske skikke. Samtidig voksede den katolske pave sig stærkere og der gik ikke lang tid, før den gamle kejsermagt var delt mellem kirken og forskellige aspirerende kejserkandidater. I år 800 kom man tæt på en hersker, der igen forenede størstedelen af det gamle Vestromerske rige. Juledag samme år blev den frankiske stormand Karl (den Store) kronet til romersk kejser af paven selv. Romerriget var tilbage.


Østpå havde der dog hele tiden siddet en kejser i Konstantinopel, der faktisk herskede over halvdelen af det oprindelige Romerrige, nu kendt som det Byzantinske rige. Her sad skiftende kejsere mere eller mindre sikkert indtil 1453, hvor den sidste, Konstantin 11., måtte strække våben. Indtil da skulede de to broderriger ondt til hinanden og ofte kom de også i konflikt. F.eks. i 1204, da krigere fra Vesteuropa under dække af at ville hjælpe byzantinerne mod muslimerne, forrådte deres allierede og brutalt plyndrede byen.


I de følgende århundreder haltede den sidste rest af Romerriget sig frem mod sit endeligt. Fra 1453 var det slut med Romerriget, men snart var nye kandidater klar til at tage over: Tsaren (afledt af ‘Cæsar’) i Moskva udråbte sig selv til Romerrigets sande arvtager og Moskva til det ‘tredje Rom’. Samtidig kaldte den nye muslimske hersker i Konstantinopel sig for Kayser-i-Rûm. Det afholdt ikke vesteuropæiske fyrster fra også at anse sig for at være ‘romerske kejsere’. Karl den Stores rige blev i 962 til det ‘Hellige Romerske Rige’, et rige, der bestod helt frem til 1806. Og nåja, i 1957 underskrev man så Romtraktaten i ja... Rom. Så i dag har vi både EU og den romersk-katolske kirke, der kan kappes om at være det antikke Roms sande arvtager. Som man siger: Rome is all around.




Det skal du opleve


30.-31. marts må nok være det tætteste historieinteresserede kan komme et historieparadis her til lands. Denne weekend finder Historiske Dage nemlig sted i Øksnehallen på Vesterbro i København. Med massevis af events, boglanceringer, interviews og andet godt fra den historiske mulepose, er det her man kan få et indtryk af hvad, der rører sig på den historiske scene lige nu. Programmet finder du her, og nåja, så optræder Kongerækken og Politiken Historie da også søndag 31.3 kl. 10.30 på DR-K scenen.


6. marts udkom sidste bind i den berømte historiker Ian Kershaws store værk om Europa i det 20. århundrede på Gads Forlag. Vendepunkter: Europa efter 1973 behandler den kolde krigs sidste årtier, miraklet i 1989 men også krisen i 2008’s betydning for vores kontinents sammenhængskraft. Det er spændende - og meget relevant - læsning. Ian Kershaw kan du i øvrigt møde på Historiske Dage om søndagen kl. 12.


De senere år har der været meget snak om fascisme og en politisk tilbagevenden til 1930’erne. Det er især blevet et tema efter præsident Trumps valgsejr i 2016. De to fænomener kan absolut ikke sammenlignes, men giver så meget desto mere grund til at se nærmere på fortidens fascisme. Denne kortfilm om amerikanske nazisters stormøde i Madison Square Garden giver et uhyggeligt indtryk af, at højreekstremismen også stak sit grimme ansigt frem i 30’ernes USA. Et faktum, der i dag er stort set glemt.




Slutreplikken


Natten mellem 24. og 25. marts er det 75 år siden at the ‘Great Escape’ fandt sted. Den begivenhed kender man måske bedst fra filmen fra 1963, hvor en række allierede krigsfanger anført af Steve McQueen på motorcykel forsøger at undslippe deres tyske fangevogtere. Mere ukendt er den danske vinkel nok. Hele to danske piloter i allieret tjeneste, Arne Bøge og Frank Sorensen, hjalp med udgravningen af tunnelerne, der gjorde flugten mulig. Dansk-newzealænderen Arnold Christensen blev på tragisk vis henrettet af tyskerne efter sin tilfangetagelse kort efter flugten. Gense det legendariske filmklip med Steve McQueen som motorcykelakrobat her.


På vegne af redaktionen