Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Frederiksen ses ganske ubekymret til venstre i billedet. Lokalarkiv Nordborg.
Nyhedsbrev - Politiken Historie

I krig for det forkerte land

Sønderjyske krigstraumer

Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kære Politiken Historie-læser


Torsdag 4. april udkommer femte udgave af Politiken Historie. I februar udkom den uvildige krigsudredning om beslutningerne om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo 1998, Afghanistan 2001 og Irak 2003. Med udgangspunkt i denne udredning ser vi på konsekvenserne af dansk krigsdeltagelse tidligere i historien og undersøger, hvordan krigen har mærket det danske samfund.




Danmark var da ikke med i Første Verdenskrig

Normalt forbinder man Danmark og Første Verdenskrig med anløbne gullaschbaroner, der proppede rottekød i konservesdåser og solgte dem til sultne tyske soldater i skyttegravene. Til skyhøje priser vel at mærke. Ikke just en glorværdig deltagelse i den ’store krig’. Men det var faktisk ikke kun den danske kræmmermentalitet, der blev mobiliseret og sendt i kamp 1914-18. Danmark havde som bekendt mistet en god del af sit territorium i 1864, hvilket betød at hele 30.000 dansksindede sønderjyder måtte kæmpe for et Tyskland, mange af dem ikke ønskede at være en del af.


Seks tusinde faldt ved fronten mens mange andre blev såret - både på krop og sjæl. Under krigen var de tyske statsborgere. Men veteranerne blev pludselig til et dansk problem i 1920, da den nordlige del af Slesvig stemte sig tilbage til Danmark efter Tysklands nederlag. Danmark forsøgte at argumentere for at udgifterne til disse ødelagte mænd var Tysklands ansvar, men det ludfattige Tyskland nægtede pure og Danmark måtte finde den store pengepung frem for at finansiere veteranernes invalidepensioner.


Det var ikke småpenge, der var tale om. 1.2 pct. af det danske statsbudget gik således til at understøtte de sønderjyske krigsveteraner i 1925. En ting var de økonomiske omkostninger for den danske stat, noget andet var de menneskelige for den enkelte veteran. Mange tusinde veteraner havde fysiske skader, der gjorde det besværligt at arbejde i et samfund præget af hårdt fysisk arbejde. De var naturligvis selvskrevne til en pension fra den danske stat. Men hvordan forholdt det sig med de soldater, der ingen synlige skader havde?


Forståelsen for det vi i dag ville kalde PTSD, det der dengang gik under betegnelsen ‘granatchok’, var ikke specielt stor i 1920’ernes Europa. Ofte blev soldater med den slags lidelser anset for at være hysteriske, umandige eller kujonagtige. Problemets omfang var dog så massivt at man ikke bare kunne afskrive det som ren simulation fra veteranernes side. I Kasper Nissens artikel i den kommende udgave af Politiken Historie, ‘Levende begravet: Sønderjyder i krig’, kan du bl.a. læse om Claus Frederiksens kamp for at få anerkendt sine lidelser og de pinsler mange andre måtte gennemgå for at få et mistænksomt systems accept af deres mentale sår.


Problemstillingen med soldater med sår på sjælen er stadig uhyggelig relevant her snart 100 år efter ‘Den store krig’.




Det skal du opleve

Når det kommer til litteratur om krigens konsekvenser, er russiske Svetlana Aliksejevitjs ‘Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’ svær at komme udenom. Aliksejevitj interviewer kvindelige krigsveteraner fra Sovjets overlevelseskamp mod Nazityskland. Kvindernes store bidrag til krigsindsatsen var blevet fortrængt af mange, men kvindernes iver efter at fortælle gør ikke deres vidnesbyrd mindre rystende.


1919 er året for den endelige afslutning på Første Verdenskrig i vesten. Den tyske historiker Jörn Leonhards bog ‘Der überforderte Frieden’ giver et rammende indblik i konsekvenserne af verdens mest berømte og berygtede fredsslutning, Versaillestraktaten. Freden var en skillelinje mellem nyt og gammelt og dominerer europæiske stater den dag i dag.


Et land, der har haft en omtumlet historie de sidste par hundrede år må være Polen. I denne skønne digitale fortælling (med danske Georg Brandes i hovedrollen) kan du lære mere om Polens skæbne før Første Verdenskrig, ædt op af tre kejserriger.




Slutreplikken

Jaja, vi ved det godt. Game of Thrones er ikke historieskrivning, men nu hvor sidste sæson endelig udkommer her i april, ka’ vi da godt lige dvæle lidt ved de historiske referencer som årtiets fantasyserie trækker på i sit manuskript. F.eks. bygger den store ismur på den romerske kejser Hadrians mur i Skotland, der skulle holde de vilde piktere ude af det civiliserede Romerrige.


Det fiktive kontinent Westeros’ syv kongeriger, The North, The Westerlands, The Vale, The Reach, Dorne, The Iron Islands og The Stormlands baserer sig på Englands oprindelige syv kongeriger fra før vikingernes invasioner: East Anglia, Mercia, Northumbria, Wessex, Essex, Kent og Sussex. Derudover minder seriens to vigtigste fyrstefamiliers navne, Stark og Lannister, svært meget om familierne York og Lancaster, der i 1400-tallets England udkæmpede de blodige ‘Rosekrige’ om magten i landet.


Winter is coming... (og er dette monstro en reference til klimaforandringerne?)


På vegne af redaktionen,