Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Polfoto
Foto: Polfoto
Politikens egen Emma Gad institutionaliserede høflighed og omgangsformer med sin ikoniske bog 'Takt og tone'. Polfoto.
Nyhedsbrev - Politiken Historie

Firstmovers i Randers

Branding af en historisk afslappet by

Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kære Politiken Historie-læser


Ovenpå en lang valgkamp er det atter tid til historisk fordybelse med næste udgave af Politiken Historie, der udkommer nu på torsdag 13.6. Denne gang tager vi fortidens omgangsformer under behandling, for det er langt fra kun i dag, at folks omgang på f.eks. sociale medier, til firmafester og mellem kønnene har bragt sindene i kog.


Kig i øvrigt forbi Politikens scene på Folkemødet fredag 14.6. 9.30, når vi med afsæt i dette tema diskuterer høflighed og god opførsel med forhenværende kulturminister Jytte Hilden. Derudover viser vi også rundt på Hammershus Borgruin lørdag 15. juni. Vi mødes ved besøgscentret kl. 10.




Dus med Randers


Danmark er i de flestes øjne et lige samfund med flade, hierarkiske strukturer. Modsat vores stive og formelle naboer mod syd gør vi f.eks. ikke brug af De-formen, en anakronisme fra dengang, der var klunker på gardinerne og piger i tjenestekammeret. Og afskaffelsen af de gamle tiltaleformer bliver almindeligvis tilskrevet det forkætrede ungdomsoprør i 1968 og de hashrygende hippiers opgør med deres småborgerlige forældre.


Men tingene forholder sig nok ikke helt så enkelt. Om end hippier, hash og ungdomsoprør så afgjort var en del af 1960’erne, kan de formentlig ikke tage hele æren for afskaffelsen af Des-formen. Mange danskere, der bestemt ikke så sig som hippier, fandt også tiltaleformen alt for formel og socialt ulige. Ofte kunne autoritetspersoner nemlig slippe afsted med at svare tilbage på et Des med et nedladende dus. Og udviklingen var ikke oprørsk ungdoms provokation mod forældrene. Den var selve indbegrebet af en demokratisk revolution, der havde stået på siden 1945.


Især landbefolkningen var træt af at være Des. Byerne var mere fine på den og holdt stædigt fast ved klasse –og autoritetsmarkørerne. I 1969 gik der dog bybranding i du-formen, da den østjyske købstad Randers ønskede at distancere sig fra de fisefornemme aarhusianere 40 km sydpå. Under parolen ‘Dus med Randers’ og godt hjulpet på vej af en halv mio. kr. fra bystyret og tonerne af dansktopslageren »Du skal sige du til mig, så vil jeg si’ du til dig« skulle Randers fremhæves som en jovial, folkelig og demokratisk by.


Trods intentionerne blev ikke Randers hele dus med sig selv med et trylleslag. Borgmester Svend Thingholm havde det eksempelvis lidt svært ved at acceptere sine ansattes pludselige familiaritet, hvilket man godt fornemmer på dette tv-klip ved indvielsen af kampagnen. Om børnene også pludselig skulle ‘dusse’ de voksne var uvist. Men bevægelsen var sat i gang og få år senere afgjorde netop de helt unge generationer, at ‘Desseriet’ var et levn fra fortiden, i hvert fald i Danmark.


Læs Bertel Nygaards artikel om den randrusianske tiltalerevolution her.




Det skal du opleve


6. juni var det 75-årsdag for D-dag, hvor de Vestallierede satte nådestødet ind mod Hitlers Tyskland og gik i land i Normandiet. Selvom Danmark som bekendt opgav kampen allerede i 1940, var der dog også danskere med på det allierede hold under den gigantiske landsætningsoperation. ‘Den røde brænding’ af historiker Jakob Tøtrup Kjærsgaard er netop udkommet på forlaget Turbine og indeholder danske beretninger fra den store operation.


I disse dage, 2.-12. juni er der jødisk kulturfestival her i København. Med diverse events bliver der sat fokus på den dansk-jødiske historie.


I denne måned er det 100 år siden, at Versaillestraktaten formelt afsluttede Første Verdenskrig. Fredens konsekvenser i Centraleuropa har historiker og journalist Vibe Termansen skrevet en bog om. ‘Kampen om Centraleuropa’ er netop udkommet på Gads Forlag og er yderst anbefalelsesværdig. Også fordi emnet er groft underbelyst i Danmark. Læs desuden hendes artikel om de mange nye europæiske nationer, der opstod i kølvandet på Første Verdenskrig, i kommende udgave af Politiken Historie.




Slutreplikken


Ahmen altså. Så troede redaktionen ellers lige, at det ikke kunne blive meget bedre ovenpå storserien ‘Babylon Berlin’. Indtil HBO’s nye satsning ‘Chernobyl’ kom online i forsøget på at fastholde abonnenter ovenpå hitserien ‘Game of Thrones’ afslutning. Vi spoiler nok ikke for meget ved at sige, at det går galt, helt galt på det sovjetiske atomkraftværk ved Tjernobyl i 1986. Men gør dig selv den tjeneste at se hvordan ved selvsyn.


På vegne af redaktionen,