0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Podcast
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lyt til andet afsnit i Kongerækkens nye podcastserie: Kapløbet om Afrika

Der var ’Pax Germanica’ i Europa i efter Tysklands sejr over Frankrig i 1871. Men kampen om den europæiske magtbalance fortsatte og bredte sig til andre kontinenter. Første bølge af den europæiske kolonisering var afsluttet i midten af århundredet. Nu gik anden runde i gang.

Podcast
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongerækken hos Politiken Historie

Kejsertyskland og kolonierne #2: Kapløbet om Afrika
Kejsertyskland og kolonierne #2: Kapløbet om Afrika

Henter…

Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Afrika og Asien.

De økonomiske gevinster ved kolonierne var ofte ret begrænsede for staterne, der kastede sig ud i kapløbet af både indenrigspolitiske årsager og af frygt for at tabe terræn til konkurrerende stater.

I samme periode rejste en hård kritik af imperialismen sig så småt, da man fandt ud af de uhyrligheder europæiske kolonimagter begik i Afrika. Her stod tyskerne ikke tilbage for andre lande med egentlige folkedrab på oprindelige befolkninger. Et uhyggeligt varsel om, hvad der senere skulle følge i det 20. århundrede.

Dette er andet af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.

Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Læs mere:

Annonce