0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

#12 - Overvågning og spionage

Redaktion:

Anders Olling, ansv. chefredaktør

Hans Erik Havsteen, redaktør

DER ER TING, vi ved, at vi ikke ved. Og så er der ting, vi ikke ved, at vi ikke ved. Og det er vel grundlæggende et problem i et åbent demokratisk samfund. Så hvorfor have efterretningstjenester, der praktisk talt opererer uden for den demokratiske offentlighed?

Svaret er, at Danmark flere gange har erfaret, hvad det koster ikke at have styr på efterretningerne. Angrebsplaner er endt i fjendens hænder, og da krigen brød ud i 1864, blev den danske spionage mod fjenden hurtigt afsløret.

DERFOR HAR DANMARK i dag permanente efterretningstjenester, der også i fredstid holder øje med trusler i både ind- og udland. At selv allierede udspionerer hinanden, var NSA-skandalen i 2013 blot et enkelt eksempel på, og hemmelighedskræmmeriet er en påmindelse om, at det nok er en umulighed at gøre alle aspekter af samfundet gennemsigtige.

I denne udgaves tema skildrer vi efterretningsvæsenet, som paradoksalt nok er blevet mere og mere forfinet i takt med det øvrige samfunds udvikling i retning af større åbenhed.

Læs også om Hermann Görings festlige besøg i Danmark i 1938 og oplev, hvordan en valgkamp udspillede sig i den skrantende romerske republik. Gæt engang, hvilken snarlig begivenhed der har fået os til at tage den artikel med i buketten.

Det og meget mere findes i denne udgave af Politiken Historie. God læselyst.