Roskilde Festival
I 2020 ville Roskilde Festival kunne have fejret sig selv med den 50. festival. Men så kom coronakrisen, og festivalen blev aflyst.
Det samme skete i 2021, men heldigvis kan vi nu i 2022 endelig se frem til at komme på Roskilde igen!
Politikens Musikredaktion fortæller her Roskilde Festivals historie i fem kapitler.
Hverken mændene eller kvinderne ser blufærdige ud. Faktisk virker de helt uinteresserede
I år fylder Roskilde Festival 50. Det fejrer vi med en serie af personlige artikler, der ser tilbage på festivalens historie. Dorte Hygum Sørensen indleder med historien om 1970’erne, da festivalen i sin begyndelse fandt sted i den oprørsånd af fred, frihed og kærlighed, som 1960’ernes blomsterbørn havde skabt. Først i slutningen af årtiet kom musikken for alvor i fokus.
Europes koncert i 1987 var lige så malplaceret, som hvis direktionen i Mærsk havde henlagt sin forårsfrokost til 1. maj i Fælledparken
Eftersom alle var enige om, at rock var den rigtige musik, og det var svært at finde andet, blev Roskilde Festival i 80’erne en stor familiefest med hippier og yuppier på hver sin fløj i det store fællesskab. Erik Jensen fortæller om sine oplevelser med Smatten og en rockfestival, der duftede med stort R af tyndslidt Rexona, rævepis og røvsved.
Björk var et meteornedslag: Den nat Roskilde Festival forvandlede sig for altid
Alle årgange af festivalgæster har deres ungdoms store Roskilde-år, hvor de finder den paradisiske tilstand, skriver Simon Lund i dette essay. I 1990’erne voksede Roskilde Festival, musikalsk og internationalt. Den blev til en megabegivenhed, og den vågnede op af sin hippiedrøm og meldte sig ind i samtidens ungdomskultur, da Björk i 1994 gav sin første Roskilde-koncert. Det blev skelsættende.
Alene at se billeder fra festivalen giver mig ondt i maven
Ulykken under Pearl Jam-koncerten på Roskilde Festival i 2000 blev et år nul for festivalen. Det var det også for Politikens musikanmelder Pernille Jensen, der som 16-årig punker fra Fyn festivaldebuterede det år, som på mange måder blev så fatalt. Ni unge mænd blev mast ihjel under koncerten med det amerikanske grungeband.
Gaderapperen fra Albertslund fik det eftertragtede opkald fra Roskilde Festival: »Jeg kommer fra en god familie og det hele, du ved, men gaden tog også én«
Selv om den såkaldte urban-genre med spydspidser som Gilli, Branco, Node og Stepz de seneste år har toppet streamingtjenesterne, har ingen af de populære danske gaderappere spillet på Roskilde som solister. Men i 2019 skete det for Fouli. Han blev booket i 11. time og gav koncert på festivalens sidste dag. I dette femte og sidste kapitel om Roskilde Festivals historie er vi nået til 10’erne. Det er en fortælling om at spille på Roskilde. Men også om dem, der ikke bliver inviteret.