Efter krigen: Traume og krigsfangenskab

Danske steder:  Spanierne på Langeland

Under Napoleonskrigene endte 9.000 spanske soldater på Langeland. Det blev et kulørt kulturmøde, som gav genlyd i generationer.

3 forfattere:  Da krigen brød ud i 1914

1. verdenskrig kostede ikke blot millioner livet, men Europa mistede også sin dominans i resten af verden. Her er tre forfatteres indtryk fra 1914, da krigserklæringer føg på tværs af Europas grænser.

Tysk forlis i Skagerrak skyldtes ubådsangreb

Ved ’Pioniers’ forlis nordøst for Skagen led den tyske besættelsesmagt det største tab i Danmark under Anden Verdenskrig. Nu er vraget fundet, og eksperter kan afvise nazisternes udlægning af katastrofen.

Levende begravet:  Sønderjydernes psykiske krigsskader

Efter genforeningen overtog den danske stat forsorgen for de sønderjyske krigsinvalider, der havde kæmpet på tysk side i 1. Verdenskrig. Kasper Nissen har forsket i de glemte sager om veteranernes psykiske krigsskader, som også dengang var en svær udfordring for samfundet.

Efter krigen:  Tre citater om krigens traumer og nederlag

Dansk litteratur er rig på skildringer af krigens traumer og nederlagets chok. Her følger tre litterære eksempler fra forskellige perioders krigsoplevelser.

Efter krigen:  En ny chance i krigsfangenskab

Vi forbinder krigsfanger med fangelejre og pigtråd, men under Store Nordiske Krig kunne en tilfangetagen soldat fra den danske hær være heldig at ende som svensk gårdmand med en hustru ved sin side. Historierne fra den sidste store svenskekrig rummer tragedier, social opstigning og 1700-tallets syn på loyalitet og ære.

Efter krigen:  Et historisk maleri - dagen efter slaget

Selv de blodigste krigshandlinger kan få et ideelt skær, når erindringen om krigen formes og farves af eftertiden. Det er Jørgen Sonnes maleri af sovende danske soldater efter slaget ved Isted i 1850 et eksempel på.

Hensynet til alliancen med USA kom før alt andet:   »Sig, hvad I vil have«

Alliancen med USA har overskygget alle hensyn og forhold i de krigsramte lande Kosovo, Afghanistan og Irak. Her præsenterer forskerne Rasmus Mariager og Anders Wivel resultaterne af deres uvildige krigsudredning. Hvem traf beslutningerne, da Danmark brød med årtiers FN-linje?

Efter krigen:  18 fraklip om krigens konsekvenser

Kontrafaktisk:  Hvad nu, hvis Turing & co. ikke havde knækket enigma-koden?

Hvad nu, hvis de britiske kodebrydere ikke havde knækket den tyske Enigma-kode? Andreas Marklund - historiker med hang til overvågning og statslige hemmeligheder - spekulerer på, hvordan Anden Verdenskrig kunne have udviklet sig, hvis Alan Turing og kollegaerne på Bletchley Park ikke havde leveret varen.

Danmark har siden Anden Verdenskrig hængt i USA's skørter. Er det nu også klogt?

Efter Anden Verdenskrig lænede Danmark sig mod Storbritannien og USA. Men EU er blevet et vigtigt sikkerhedspolitisk pejlemærke, og af den grund trænger forsvarsforbeholdet til genovervejelse.

Kontrafaktisk:  Hvad nu, hvis japanerne ikke havde angrebet Pearl Harbor, men Rusland?

7. december 1941 angreb japanerne den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii. Men hvordan kunne tingene have set ud, hvis japanerne i stedet havde hjulpet Nazityskland og angrebet det østlige Rusland?

Retsopgøret overså danske krigsforbrydelser

De stjålne arkivdokumenter om danske nazister rummede sandsynligvis ikke oplysninger om danske krigsforbrydelser på østfronten under Anden Verdenskrig. Det viser Martin Skov-Johansens gennemgang af sager fra retsopgøret.