Hvorfor er EU ikke en stormagt?
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Europa på egne ben
Briterne har vendt kontinentet ryggen, og alliancen med USA fremstår usikker. Rusland udvider territoriet i Ukraine, og EU må finde sig i et utal af fornærmelser fra Tyrkiets side af frygt for en ny bølge af flygtninge fra Mellemøsten. Og så er der Hvideruslands ’flykapring’ i maj.
Samtidig lider man af politisk retningsforvirring på kontinentet. I øst nærmer man sig det autoritære. Tyskland har en stærk økonomi, men ingen hær, mens Frankrig søger at bibeholde sin status som udenrigspolitisk stormagt, alt imens de sociale problemer vokser. Og i Danmark gør vi som altid vores hoser grønne hos amerikanerne.
Det sidste er måske ikke en dårlig idé på kort sigt, for med Joe Biden som amerikansk præsident har verden igen fået et USA, der påtager sig rollen som leder og forkæmper for demokrati og menneskerettigheder. Men hvor længe kan vi regne med den aldrende demokrat i Washington? For var Trumps (og for den sags skyld Obamas) opførsel ikke blot forvarsel om, at de europæiske allierede snart skal stå på egne ben?
Denne udgaves tema er de historiske bevæggrunde for Kontinentaleuropas manglende evne til at finde fælles fodslag i dag.
Vi havde håbet, at temaartiklernes skribenter ville vende tilbage med opløftende ord om Europas muligheder for at blive en vægtig verdenspolitisk spiller.
Men ak. Tyskland, Frankrig og de øvrige EU-lande har alt for forskellige interesser til at finde sammen over for Kina, Rusland og andre magter, der presser deres autoritære agenda igennem over for den øvrige verden.
God læselyst.
Erdogan har sat sig i en prekær situation. Ven eller fjende?
Tyrkiet sætter sig op imod de to Nato-ansøgere Sverige og Finland. Præsident Erdogan kræver udleveret 33 tyrkiske statsborgere, der er eftersøgt for at tilhøre kurdernes arbejderparti PKK – som Tyrkiet og EU ser som en terrororganisation. Tyrkiet er ellers allerede begivet sig ud i en svær balancegang ved at være Nato-medlem, ven af Putin og forhandler i krigen mellem Ukraine og Rusland. Politiken Historie gennemgår Tyrkiet og Ruslands relation.
Den franske præsident har mere magt end den amerikanske. Her er forklaringen
Den franske præsident har direkte magtbeføjelser, der går langt ud over, hvad man normalt ser i en demokratisk forfatning. Pointen med den nuværende forfatning var at sikre handlekraft, men nu, hvor forfatningen har rundet 60 år, ligner magtkoncentrationen mere en bebudet fiasko.
Tyskland er gigantøkonomien uden militære muskler
Efter Anden Verdenskrig handlede det om at stække Tyskland. Alligevel er det nu genforenede land Europas økonomiske centrum. Men kan Tyskland i fremtiden også gøre EU til en udenrigspolitisk stormagt? Tysklands nyere historie rummer nogle af svarene.
Når Macron taler, kan man høre ekkoet fra en af de mest usædvanlige statsmænd i det 20. århundrede
Den franske general og præsident Charles de Gaulle blev hånet for sine forsøg på at genoprette Frankrigs stormagtsstatus efter Anden Verdenskrig. Efter Trump og Brexit fristes man til at spørge: Burde vi have lyttet til Frankrigs Don Quijote?
Forsvarsforbehold: Danmark har på trods af forbehold stadig deltaget i operationer
1. juni skal danskerne stemme om forsvarsforbeholdet. Danmark holdes ude fra EU-fællesskabet på det militære område, lyder argumentet fra ja-partierne. Hvilke konsekvenser har det haft for dansk udenrigspolitik de sidste 30 år?
Med Donald Trump har amerikanerne oplevet et markant brud med retorikken om amerikansk exceptionalisme
Forestillingen om amerikansk exceptionalisme er blevet brugt som argument for amerikansk dominans på den verdenspolitiske scene, men ideen kan også bruges som grund til at isolere sig. Med Donald Trump går USA efter alt at dømme i den sidste retning.
Den europæiske krise: Fornuftsægteskab og bitter skilsmisse
Brexit, Trump og Rusland får de europæiske ledere til at stå tættere sammen. Men indefra trues de af vælgernes flugt mod fløjene og den voksende nationalisme. Spændingerne har rod i fortiden, og fællesskabet er fra første færd gået fra krise til krise.
Den europæiske krise: Kejseren ville forene Europa, men småkrige stod i vejen
Det Hellige Romerske Rige søgte i 1.000 år at forene Europa, men småfyrster, religiøs splid og krige stod i vejen. Kimen til vor tids europæiske modsætninger findes i det forsvundne kejserdømme, der bar faklen fra Rom videre.