Kvinder i centrum: Kampen for ligestilling

Fri abort 50 år:  »læseren så lige op i kønnet på en kvinde, som lå med spredte ben i et gynækologisk leje«

Rødstrømpebevægelsen får ofte æren for den fri abort, men det var en bred tværpolitisk bevægelse, som var med til at bære sagen frem. Og en mand stod i centrum.

Fra sød problemvin til megabrand:  En fransk enke gjorde champagnen stor

Barbe-Nicole Clicquot skabte i starten af 1800-tallet trods krig og modgang et imperium og sikrede champagnen den status, den har i dag.

Kanonkvinderne:  Mary blev den første kvinde, der talte i det danske Folketing, og hun havde en opsang med til politikerne

Nationalsindede danske kvinder kastede sig omkring 1900 ind i forsvarssagen, og Danske Kvinders Forsvarsforening var i 1909 den største kvindeforening herhjemme med sine 50.000 medlemmer. Men skulle fruentimmerne ligefrem trække i trøjen?

Der er stadig langt igen

Kvinderne måtte kæmpe for at blive en del af det demokratiske fællesskab, men mere end 100 år efter den grundlovsændring, der gav kvinder valgret, er folkestyrets ligestilling stadig ikke opnået.

Kvinden bag abortafgørelsen fra 1973 fik ikke selv meget ud af den fri abort

I næsten 50 år har amerikanske kvinder haft ret til abort. Men i begyndelsen af maj viste et lækket notat, at et flertal af dommerne ved den amerikanske højesteret er klar til at fjerne den ret.

Sophie Brahe og De vises Sten:  Tychos søster tog livtag med alkymiens ypperste hemmelighed

Både offentligt og privat skrev Tycho Brahe negativt om alkymister, der forsøgte at skabe guld, men nu tyder et kryptisk brev på, at hans søster Sophie Brahe, der var en af de få kvindelige kemikere, vi kender til i renæssancen, eksperimenterede med at skabe alkymiens ypperste hemmelighed: De vises Sten.

Efter næsten 100 års forbud må kvinder nu bære tørklæde på tyrkiske universiteter og offentlige arbejdspladser. Men tørklædet skaber fortsat splittelse i Tyrkiet

Tyrkiets landsfader, Atatürk, ønskede at adskille stat og religion, men næsten 100 år efter skaber muslimsk skik stadig strid. Bare spørg Leyla Sahin, der nægtede at smide tørklædet.

Kender du til Emilie Demant?  Hun var en pioner inden for antropologisk feltarbejde

I sommeren 1907 rejste maleren Emilie Demant alene til svensk Sameland, der dengang hed Lapland, for at leve i en samefamilie. Hun nedfældede samen Johan Turis fortælling, da han forfattede bogen ’Muittalus samid birra’, om samernes liv. Bogen var den første af sin art og gjorde både Demant og Turi kendte i store dele af verden. Politiken Historie bringer et bearbejdet uddrag fra ’Dansk Ekspeditionshistorie Bind 2 1850-1945’.

Kvindefrigørelse i 1920'erne:  Karen Blixen bad kvinderne klippe håret kort og lære at køre bil

Karen Blixen havde en klar opfordring til sine medsøstre: Klip håret – og lær at køre bil. En ny generation af kvinder gjorde i 1920’erne radikalt op med de gamle normer. Det var dog ikke alle kvinder, der nød godt af årtiets muligheder for frigørelse.

Stærke kvinder var teosoffer:  De troede ikke kun på ligestilling, men også reinkarnation og meditation

En række markante kvindesagsforkæmpere bekendte sig omkring 1900-tallet til den religiøse bevægelse teosofien, hvor man troede på reinkarnation, dyrevelfærd og vegetarisme. Herhjemme var redaktør for et feministisk tidsskrift Johanne Meyer en ivrig agitator for bevægelsen.

Valgretten 1915:  De danske kvinder takkede ikke for noget som helst under 'takketoget'.

Kvindeoptoget grundlovsdag 1915 vakte stor opsigt i samtiden. I provokerende hvide dragter fejrede kvinderne deres nye stemmeret. Men i eftertiden er markeringen blevet reduceret til en tak for valgretten, hvilket bestemt ikke var kvindernes ide med optoget

Mary Thomas var ikke selv slave:  Portræt af oprørsdronningen fra Sankt Croix

På de tidligere Dansk Vestindiske Øer hyldes oprøreren Queen Mary, mens hun i Danmark først er blevet alment kendt i forbindelse med rejsningen af en statue i Københavns inderhavn.

Børnebomben, mistroiske mænd og tomme barselssenge:  Få hele historien om p-pillen, der ændrede Danmark

Hjulpet på vej af års diskussioner om ’børnebomben’ fik p-pillen i 1960 en ret ukontroversiel debut i USA. I Danmark blev den hyldet som en hidtil uset ’frigørelse for den modne kvinde’. 60 år senere lever kvinder verden over fortsat med dens mange bivirkninger.

Mor-Magda mente, at danske kvinders kamp for ligestilling skulle foregå hjemme ved kødgryderne

Kvindens frigørelse forbindes sjældent med hjemmegående husmødres dygtiggørelse i køkkenet. Men omkring år 1900 så husholdningspioneren Magdalene Lauridsen bedre husførelse som kvindens bedste våben i kampen for ligestilling.

Valborg fra Rønne plejede verdenskrigens sårede soldater

En bornholmsk sygeplejerske oplevede Første Verdenskrigs blodbad fra første parket. Men pludselig var hun under mistanke for at være tysk spion.

Den forhadte reform:   Hvorfor er det egentlig, at danske sygeplejersker er så vrede over deres løn?

De forklædte kvinder i Store Nordiske Krig

Det krævede sin mand at blive håndværkskvinde

Håndværk var længe lukket land for kvinder. To skæbner fra fortiden vidner dog om, at det kunne lade sig gøre, selv om det krævede gevaldige krumspring.

Den første forfatter var en kvinde:  4.000 år efter sin død er Enheduana blevet et feministisk ikon

Kongedatteren Enheduana, der levede i oldtidens Irak, er den første forfatter, hvis navn vi kender. Fire årtusinder efter sin død er hun blevet gjort til et feministisk ikon.

Tjenestepigerne gjorde oprør - men der var stadig langt til ligestilling

Afskaffelsen af tyendeloven var en stor sejr for de danske tjenestepiger. Magtforholdet mellem tjenestefolk og arbejdsgiver blev dog aldrig lige.

Kontaktannoncens historie:  »24-Aarig chik lys Dame ønsker Bekendtskab, senere Ægteskab«

Engang var kontaktannoncer blodig alvor. Den seksuelle frigørelse og opløsningen af traditionelle familiemønstre og kønsroller har med tiden gjort det hele lidt sjovere. Sarah von Essen har set på kontaktannoncernes historie.

Kritik af Politiken Historie:  Her er, hvad vi burde huske Josephine Baker for

Glem bananskørtet: Her er, hvad vi burde huske Josephine Baker for, skriver historiker Andreas Ryttersgaard Alving i kritik af artiklen om Josephine Baker i seneste nummer af Politiken Historie.