Pest, kongemagt og aflad: Masser af middelalder
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
»Maddiken fra Italiens gravkammer«: Katarina af Medicis dårlige ry er ufortjent
Frankrigs dronning Katarina af Medici blev i eftertiden beskrevet som fanden selv og gjort ansvarlig for massakren på franske protestanter på den berygtede Bartholomæusnat. Men hendes dårlige ry er ufortjent, skriver den britiske renæssancehistoriker Mary Hollingsworth. Vi burde snarere anerkende hendes indsats for at holde sammen på det franske kongerige under 1500-tallets voldsomme religionsstridigheder.
Uden biskoppen, intet Danmark
Den internationalt orienterede ærkebiskop Eskil kæmpede hele sit liv for kirken. Denne politik bragte ham i konflikt med kong Valdemar, og hans betydning blev siden nedtonet af historikeren Saxo. Men var det i virkeligheden den halvglemte ærkebiskop snarere end Valdemar, der i 1100-tallet kæmpede Danmarks og Nordens sag?
Den Grusomme? Valdemar den Store mødte massiv modstand under sit brutale styre
Det er især Valdemar den Stores konflikt med rivalerne Knud og Svend og hans dramatiske afslutning på borgerkrigen i 1157, der har gjort ham berømt og elsket i eftertiden. Men hvis man ser nærmere på selve Valdemars regeringstid, tegner der sig et billede af en opportunistisk og grusom konge, der holdt sig ved magten takket være beskidte kneb.
Den europæiske krise: Kejseren ville forene Europa, men småkrige stod i vejen
Det Hellige Romerske Rige søgte i 1.000 år at forene Europa, men småfyrster, religiøs splid og krige stod i vejen. Kimen til vor tids europæiske modsætninger findes i det forsvundne kejserdømme, der bar faklen fra Rom videre.
Den Sorte Død kastede folk ud i overdådige fester og seksuelle eskapader for at få de allersidste fornøjelser med
Pestens ødelæggelser i 1300-tallets Siena får billederne af nutidens norditalienske coronaofre til at blegne. Men selv om Den Sorte Døds hærgen var en katastrofe, medførte den også positive samfundsændringer, der stadig kan mærkes.
Dronning Emma fundet i engelsk skeletbunke
Forskere mener at have identificeret Emma af Normandiets jordiske rester i den engelske Winchester Cathedral. Dronningen bekæmpede først invaderende danske konger, men giftede sig siden med Knud den Store og blev 1000-tallets helt centrale politiske skikkelse i England.
Den danske nedtur begyndte på Lyø
En jagtudflugt på Lyø udviklede sig i 1223 til et mareridt for Valdemar Sejr. Østersøens stærke mand blev taget til fange og endte som hjælpeløst omdrejningspunkt i et storpolitisk magtspil mellem en forræderisk greve, paven og den tysk-romerske kejser. Det blev begyndelsen til enden for de danske korstog, og et imperium sank i grus.
Må man bruge ordet 'angelsaksisk'? En moderne strid om et gammelt ord
Betegnelsen ’angelsaksisk’ er omstridt blandt middelalderforskere. Termen bruges racistisk og undertrykkende, mener nogle, mens andre maner til besindighed. Mads Ravn fra VejleMuseerne tilhører sidste kategori og redegør her for sagen.
Kender du heller ikke Boethius? Her er den store danske filosof, du aldrig har hørt om
500 år før Søren Kierkegaard forsøgte ’Danske Bo’ at forene filosofien med religionen. Hans små bøger om videnskab og tro var med til at udløse et voldsomt verbalt slagsmål mellem filosoffer og teologer i 1200-tallets Paris.
Firenze faldt for magtsyg bankslægt: Medicierne undergravede republikken
Den succesrige bankfamilie Medici udhulede i 1400-tallet Firenzes frie forfatning i en langvarig kamp om magten i den rige by. Den frie bystat Firenzes historie står som en vigtig påmindelse om, at borgerrettigheder til stadighed kan komme under angreb indefra.
Når de fysiske penge forsvinder: Vi risikerer at sige farvel til vores identitet, når vi holder op med at gå med pung og tegnebog
Siden vi begyndte at bære vores betalingsmidler i en pengepung, har vi frygtet at miste den. I det kontantløse samfund risikerer vi dog ikke blot at tabe tegnebogen – vi kan ende med at miste intet mindre end os selv.