Politiken Historie #10
Redaktion:
Anders Olling, chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Forskellen på rig og fattig
Uligheden i Danmark stiger. Med den såkaldte Gini-koefficient, hvor et rent 0 er lig med fuldstændig økonomisk lighed og 1,0 lig med total ulighed, kan man måle og sammenligne ulighed.
Her ligger Danmark nu på omkring 0,3, mens den i 1980’erne lå uhørt lavt på blot ca. 0,2. Er de seneste årtiers udvikling så et problem?
Svaret afhænger af, hvem man spørger. Alle samfundslag har i perioden fået flere midler mellem hænderne, og måske er det ikke så galt, at toppen rykker fra bunden.
Og måske bidrager uligheden til en sund dynamik, så den mindre velstillede del er motiveret til at gøre sit bedste til gavn for sig selv og dermed også for samfundet.
Omvendt støder det manges retfærdighedssans, at de fleste i dag oftere arver velstand end arbejder sig til den ved egen kraft. Spørgsmålet er, hvor stor ulighed en velfærdsstat som vores kan tåle.
Lader vi samfundets yderpoler drive for langt i hver sin retning, risikerer vi at rive den helt særlig edanske samfundskontrakt over. Måske er vi allerede i færd med det.
I denne udgave af Politiken Historie skildrer vi forskellige tiders syn på økonomisk ulighed. Fra de allertidligste civilisationer i Mesopotamien til i dag, hvor de socialistiske og liberalistiske argumenter stadig tørner sammen.
Du kan også læse om den besværlige 250-års-fødselar Beethoven, en kunstnerisk hævn over dronning Sofie Amalie, de i skrivende stund meget aktuelle pandemier og meget mere.
God læselyst.
Det vrede geni Beethoven fylder 250: »Hvad jeg skider, er bedre end noget, du nogensinde har tænkt«
Ludwig van Beethoven anerkendte ingen autoriteter ud over sin egen kunstneriske skaberkraft. Den ikoniske komponist var grov i munden, revolutionær, og hvad vi i dag ville kalde politisk venstreorienteret. I år fejres 250-året for hans fødsel.
Myten om de brave danskere: Modstandsbevægelsens purunge pionerer
De to teenagere Jørgen Jespersen og Hans Edvard Teglers gik stadig i skole, da de tog kampen op mod den nazistiske besættelsesmagt. Trods deres alder hørte de ved krigens slutning til i modstandsbevægelsens top. Men de tilhørte et mindretal. Faktisk kæmpede flere danskere med tyskerne end mod dem.
Kontrafaktisk: Hvad nu, hvis det var lykkedes den danske vikingekonge Godfred at indtage Karl den Stores hovedstad?
Danerkongen Godfred krævede i starten af 800-tallet sin ret i det nordlige Tyskland, og var i 810 ved at erobre den tysk-romerske kejser hovedby, Aachen. Godfreds død kom dog i vejen for vikingeimperiet, da hans efterfølger indgik en fredsaftale.
Danske frivillige i Waffen-SS blev dømt for landsforræderi og militær kollaboration: Retsopgøret overså danske krigsforbrydelser
De stjålne arkivdokumenter om danske nazister rummede sandsynligvis ikke oplysninger om danske krigsforbrydelser på østfronten under Anden Verdenskrig. Det viser Martin Skov-Johansens gennemgang af sager fra retsopgøret.