Politiken Historie #11
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
GYMNASTIKPIONEREN J.P. MÜLLER satte kroppen fri, da han smed tøjet og lod danskerne genopdage legemet i 1904. 100 år inden havde den borgerlige kultur gjort op med pudderparykker og fiskebensskørter og erstattet rokoko med naturlighed og indre dannelse. På Müllers tid var borgerskabet dog selv blevet opstyltet og lod kroppen kvæles i korsetter og slips. End ikke åndedrættet måtte høres. Derfor indledte Müller et vigtigt opgør, da han halvnøgen bragede gennem offentligheden med sit sundhedsbudskab.
MEN FRIGØRELSE MEDFØRER OGSÅ ofte sin egen modsætning. For imens Müllers tilgang til sundhed endnu går sin sejrsgang verden over, hører man om spiseforstyrrelser og udbredt skam blandt dem, som ikke kan leve op til tidens kropsidealer. For nok satte Müller kroppen fri, men i dag befinder den sig i et nyt fængsel: Forfængelighed og normer for skønhed kan få os til at føle skam og gør os frygtelig selvoptagne. Idenne udgave af Politiken Historie ser vi nærmere på forskellige tiders syn på krop og sundhed, og i temaet vil læseren nok kunne høre et højlydt ekko af vor egen tids sundhedsdiskussion. Den i skrivende stund højaktuelle coronakrise sætter også sit præg på indholdet – for eksempel kan du læse om en fatal koppeepidemi i Kina og få indblik i antikkens romerske politikeres bestræbelser på at tackle dødbringende pestepidemier.
God læselyst.
Kampen om den indre idealkrop i : Bevægelsen for en sundere og mere naturlig livsstil var i 1900 splittet mellem pragmatiske realister og radikale idealister
Bevægelsen for en sundere og mere naturlig livsstil var allerede omkring århundredskiftet splittet mellem pragmatiske realister og radikale idealister.