Politiken Historie #12
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Spionage
Der er ting, vi ved, at vi ikke ved. Og så er der ting, vi ikke ved, at vi ikke ved. Og det er vel grundlæggende et problem i et åbent demokratisk samfund. Så hvorfor have efterretningstjenester, der praktisk talt opererer uden for den demokratiske offentlighed?
Svaret er, at Danmark flere gange har erfaret, hvad det koster ikke at have styr på efterretningerne. Angrebsplaner er endt i fjendens hænder, og da krigen brød ud i 1864, blev den danske spionage mod fjenden hurtigt afsløret.
Derfor har Danmark i dag permanente efterretningstjenester, der også i fredstid holder øje med trusler i både ind- og udland. At selv allierede udspionerer hinanden, var NSA-skandalen i 2013 blot et enkelt eksempel på, og hemmelighedskræmmeriet er en påmindelse om, at det nok er en umulighed at gøre alle aspekter af samfundet gennemsigtige.
I denne udgaves tema skildrer vi efterretningsvæsenet, som paradoksalt nok er blevet mere og mere forfinet i takt med det øvrige samfunds udvikling i retning af større åbenhed.
Læs også om Hermann Görings festlige besøg i Danmark i 1938 og oplev, hvordan en valgkamp udspillede sig i den skrantende romerske republik. Gæt engang, hvilken snarlig begivenhed der har fået os til at tage den artikel med i buketten.
Det og meget mere findes i denne udgave af Politiken Historie. God læselyst.
Fra fotoarkivet: David Hamilton Jackson talte for døve øren
I 1915 var arbejderlederen David Hamilton Jackson fra Dansk Vestindien i Danmark for at tale om behovet for reformer i den fattige koloni. Den politiske velvilje var stor, og som det ses på fotoet fra Grønttorvet i København, var der interesse for at høre ham tale. Men velviljen blev kun i ringe grad omsat til handling, og Hamilton var fortaler for salget af Dansk Vestindien til USA to år senere.
Børnebomben, mistroiske mænd og tomme barselssenge: Få hele historien om p-pillen, der ændrede Danmark
Hjulpet på vej af års diskussioner om ’børnebomben’ fik p-pillen i 1960 en ret ukontroversiel debut i USA. I Danmark blev den hyldet som en hidtil uset ’frigørelse for den modne kvinde’. 60 år senere lever kvinder verden over fortsat med dens mange bivirkninger.
Görings glade wienerbrødsdage: Dansk presse skrev begejstrede artikler om topnazisten Hermann Görings sommerbesøg i 1938
Før Anden Verdenskrig var der ikke megen skepsis over for topnazisten Hermann Görings glæde ved Danmark og dansk konditorkunst. Men efter besættelsen blev der redigeret i den danske erindring om ’Europas gemytligste Vice-Diktator’.
Vejen til den permanente spionage: Hærens hemmelige korps var større end den samlede danske politistyrke
Sidst i det 19. århundrede blev efterretningstjenesterne permanente statslige myndigheder. De var med til at udviske skellet mellem krig og fred. En dansker fik en uheldig hovedrolle i 1880’ernes tysk-franske spionkrig.
Statens måde at overvåge på er ikke ny. Den går helt tilbage til Første Verdenskrig
Staten lærte krisehåndteringens abc under Første Verdenskrig. Den frie og censurløse kommunikation fra før krigsudbruddet i 1914 vendte aldrig tilbage. I takt med at krigstruslen forsvandt, begyndte man at overvåge socialister og andre samfundsskadelige elementer.
De samarbejdede med Østblokken: Men topspioner var de ikke. Snarere fodfolk i spionernes krig
Grådighed og afpresning fik under den kolde krig danskere til at samarbejde med Warszawapagtens efterretningstjenester. Men nogen topspioner var der angiveligt ikke i Danmark. Der var nærmere tale om fodfolk i spionernes krig.