Politiken Historie #14
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Republikkens banemænd
Resultatet taler sit tydelige sprog: Joe Biden har vundet det amerikanske præsidentvalg. Alligevel har der i uger efter valget hersket stor usikkerhed om præsidentskabet, for Donald Trump nægter at erkende sit nederlag og hævder, uunderbygget, at der er blevet svindlet med brevstemmerne i flere stater.
I skrivende stund har han ganske vist tilladt, at den formelle overgangsproces til Bidens præsidentskab kan begynde, hvilket tolkes som en indirekte erkendelse af Bidens sejr.
Men selv afviser Donald Trump endnu, at han skulle have tabt. Og selvom det ser ud til, at USA’s officielle institutioner klarer skærene i denne omgang, kan Trumps ageren have gjort uoprettelig skade på verdens ældste eksisterende demokrati.
I dette nummers tema udfolder historierne om fire mænd, der alle væltede en republik og blev eneherskere. Fra Julius Cæsar over Lorenzo de Medici og Napoleon Bonaparte til Adolf Hitler.
Er det at presse de historiske paralleller for hårdt? Muligvis. Men USA’s befolkning synes lige nu så splittet, at alt synes muligt. En meningsmåling fra Reuters viste i november, at 52 procent af de republikanske vælgere mener, at Trump »retmæssigt vandt« valget.
Det viser, at mange vælgeres tillid til det amerikanske system er væk.
Læs uden for temasiderne om en af den danske modstandskamps glemte kvinder, om tjenestepigernes kamp for respekt og rettigheder og meget andet.
God læselyst.
Han blev diktator efter en blodig borgerkrig. Var Julius Cæsar tyran eller frelser?
Julius Cæsar udnyttede Roms dybe splittelse og banede vejen for republikkens fald. Vil Trump gøre det samme i USA? Redaktørerne bag den nye forskningsbaserede antologi ’Cæsar: Manden og myten’ skildrer Roms diktator.
Firenze faldt for magtsyg bankslægt: Medicierne undergravede republikken
Den succesrige bankfamilie Medici udhulede i 1400-tallet Firenzes frie forfatning i en langvarig kamp om magten i den rige by. Den frie bystat Firenzes historie står som en vigtig påmindelse om, at borgerrettigheder til stadighed kan komme under angreb indefra.
Napoleons kup gjorde en ende på den første franske republik
Den Franske Revolution sluttede efter ti års omvæltninger brat, da krigsherren Napoleon i 1799 kuppede sig til magten og gjorde en ende på Den Første Franske Republik. Republikkens opståen og fald fik konsekvenser for resten af Europa – ikke mindst Danmark.
»Tiden er ikke til eksperimenter«: Weimarrepublikken var et demokratisk laboratorium i en farlig tid
Weimarrepublikken var et lysende symbol på moderne tider og social fremgang, men huskes i dag som et urovækkende forspil til nazisternes rædselsregime 1933-45. Advarselslamperne bør blinke, når de klassiske konservative allierer sig med det radikale højre.
Kontrafaktisk: Hvad nu, hvis Turing & co. ikke havde knækket enigma-koden?
Hvad nu, hvis de britiske kodebrydere ikke havde knækket den tyske Enigma-kode? Andreas Marklund - historiker med hang til overvågning og statslige hemmeligheder - spekulerer på, hvordan Anden Verdenskrig kunne have udviklet sig, hvis Alan Turing og kollegaerne på Bletchley Park ikke havde leveret varen.
Forfattere om republikkers fald: »Utopier er drømme. Man ved bare aldrig, hvem der begynder at drømme«
Alverdens republikker har med deres ofte drabelige og dramatiske magtkampe og sammenbrud sikret sig en rolle i verdenslitteraturen. Her er fire forfatteres syn på faldne republikker og deres banemænd.