Politiken Historie #16: Arven fra kolonierne
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
FORTIDEN ER IKKE DØD, den er ikke engangfortid«. Sådan skrev sydstatsforfatteren William Faulkner tilbage i 1951, og ordene er i den grad stadig relevante. For bedst som man troede, at Barack Obamas valgsejr i 2008 havde indvarslet en ny postracistisk æra i Vesten, vandt Donald Trump præsidentposten, og i sommeren 2020 slog den opsparede frustration over ulighed og racistisk vold ud i gadekampe i mange amerikanske storbyer. Man skal være mere end almindeligt blind for historiens betydning, hvis ikke man ser sammenhængen mellem nutiden, 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse samt USA’s og det øvrige Vestens fortid som slavenationer i de foregående århundreder.
DISKUSSIONEN HAR FOR LÆNGST nået Danmark, men man skal være varsom med at overføre den amerikanske debat direkte til en dansk kontekst. En tilbagevendende kritik går f.eks. på, at man i Danmark har fortiet landets fortid som slavehandelsnation. Men både historiebøger og nationale undervisningsplaner har i hvert fald siden 1960’erne formidlet den grumme historie, og forskerne har i de seneste årtier gravet en masse ny viden frem i arkiverne. Udsagnet om, at slaveriet er et nationalt tabu, er simpelthen ikke korrekt. Når det er sagt, lader tiltag som sidste års kritiserede busteaktion til at provokere natinalsindede debattører ud i en bagatellisering af Danmarks slaveri og slavehandel. Hverken overdrivelse eller bagatellisering gør os klogere. For at citere Politikens Danmarkshistorie fra 1980: »Mellem disse to yderpunkter placerer de moderne fortolkninger sig. De er mindre dogmatiske, mere nøgterne og derfor nyttigere for os, hvis vi vil prøve at forstå de globale sammenhænge, som på godt og ondt præger verden«. Derfor er denne udgaves tema det danske kolonisystem og dets betydning for samfund og kunst. Derudover stiller vi blandt meget andet skarpt på Bornholms russiske besættelse og på indførelsen af sommertid.
God læselyst.
Én aften var der fest i Rønne, men få dage efter lagde sovjetiske torpedobåde til i havnen
75 -året for den røde hærs afrejse: Nutidens anspændte forhold til Rusland påvirker synet på den røde hærs 11 måneder på Bornholm 1945-46. Men Sovjet var ikke en besættelsesmagt på samme måde som Nazityskland.
Edvard Brandes lyttede, smilede og gjorde så ingenting, da »den dansk-vestindiske Negerfører« kom til København
Da David Hamilton Jackson i 1915 kom til København for at tale de danskvestindiske arbejderes sag, overøste dansk presse og politikere ham med venlighed. Men hjælpen til den forarmede befolkning udeblev.
Busten i havnen: Forbindelserne mellem slaveri og velstand i Danmark var ikke så direkte, som de ser ud
Aktionen i november 2020, hvor en gipsbuste blev smidt i Københavns Havn, overså vigtige mellemregninger. For på trods af kolonier på tre kontinenter, en kongelig rytterstatue og et kunstakademi i København, var forbindelserne mellem slaveri og velstand i Danmark knap så direkte, som de ser ud.
Målet med kristen mission var at frelse sjæle, ikke at afskaffe slaveriet
Slaveri og slavehandlen var fundamentale elementer i det kolonisystem, som Danmark-Norge var en del af i 1700-tallet. Men mod slutningen af århundredet begyndte embedsmænd samt kirkens folk at sætte spørgsmålstegn ved slavehandlen.
Ryvangens sidste massakre: Ib og Helge fra Frederica blev udleveret til Gestapo
Ni sabotører fra Fredericia-egnen blev blot 16 dage før den tyske kapitulation skudt i Mindelunden, mens en tiende blev benådet efter at have set sine kammerater dø. Episoden satte et blodigt punktum for en bølge af tyske henrettelser i foråret 1945.