0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politiken Historie #2

Redaktion:

Anders Olling

Hans Erik Havsteen

Velkommen til Politiken Historie #2


HØRER ET STÆRKT EUROPA fortiden til? Tidligere tiders dominans forekommer fjern, og den skrantende økonomi og politiske uenigheder får krisestemningen til at brede sig. Storbritannien går med Brexit sin egen vej, mens vælgerne i mange europæiske lande udfordrer den politiske elite.

På Politiken Historie mener vi, at fortiden kan hjælpe os til at forstå vor egen tid. Derfor dedikerer vi denne udgaves tema til at undersøge baggrunden for Europas splittelse, der igen og igen har blokeret for forsøg på at skabe et samlet Europa.

NAVNET EUROPA betyder muligvis ’Aftenlandet’. Det lyder umiddelbart foruroligende, men i aftenmørket er der måske også rum for refleksion, som den tidligere tjekkiske præsident Václav Havel (1936-2011) sagde i en tale i 1996. Ifølge Havel måtte Europa for at genoplive sin identitet efter verdenskrigenes ødelæggelser og Jerntæppets fald »sandsynligvis først være nødt til at standse op og tænke over sig selv«.

I denne udgave af Politiken Historie følger vi Havels opfordring. Ud over temaet har vi samlet en række andre fortællinger om korrupte embedsfolk, københavnerikritiske demokratiforkæmpere, kvinder i mandsdragt i 1700-tallet og meget andet. Alle sammen historier, der kan gøre os klogere ikke bare på fortiden, men også vores egen tid.

Rigtig god læselyst.