0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politiken Historie #21

Redaktion:

Anders Olling, chefredaktør

Hans Erik Havsteen, redaktør

Kristine Wilkens, redaktør

Tine Kirkensgaard Hansen, redaktør

Alting kan pludselig ramle. Så vær beredt.


Katastrofeberedskab er dyrt, så når krisen ikke synes overhængende, kan det være fristende at spare og slække. Men prisen kan blive høj. Det så vi i 2020, da corona væltede verden.

»Helt fra starten af pandemien var det tydeligt at se, at alle europæiske lande manglede værnemidler«, som direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbeth Zilmer-Johns, sagde det, da hun et år efter indviede et nyt nødlager med små 30 mio. mundbind og 100 mio. beskyttelseshandsker.

Afslutningen på den kolde krig havde fået Danmark til at slække på sikkerheden, og vi var derfor dårligere rustet end ønskeligt, da pandemien ramte.

I denne udgave af Politiken Historie ser vi på forskellige tiders katastrofebevidsthed – og mangel på samme. Når verden vælter, bliver vi nødt til at tro på, at nogen griber os. Og uanset, hvor livsomvæltende og meningsløs en katastrofe synes at have været, lærer vi som regel noget af den. Blandt andet vendte Danmarks måske voldsomste naturkatastrofer op og ned på livet for folk ved Limfjorden og Vesterhavet, hvor man omkring 1900 begyndte at sikre kysten.

Vi undersøger den danske karantænestrategi, som den har taget sig ud, når pandemier har ramt København. Endelig skriver vi om den kolde krigs frygt for en atomkatastrofe og om, hvordan det danske civilberedskab efter den kolde krig udviklede sig.

Historierne kan minde os om, at tingene pludselig kan forandre sig radikalt, og at det kan være hensigtsmæssigt at ihukomme det gamle spejdermotto: Vær beredt.

God fornøjelse med magasinet!