Politiken Historie #25
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Tema: Imperiedrømme i 2022? Rusland lever i fortiden
Det tog landene i Vesteuropa flere hundrede år at erkende, at fred nu engang er bedre end krig, og at sikkerhed og velstand er at foretrække frem for storhed og lidelse. Igen og igen blev kontinentet sølet til i blod for at flytte grænser, indtil de to ødelæggende verdenskrige i det 20. århundrede gjorde os klogere, og vi begyndte at samarbejde frem for at bekrige hinanden.
I Rusland har man ganske tydeligt endnu ikke lært lektien. Her drømmer man om med vold at genetablere tsarernes gamle imperium og igen vinde kontrol over de tidligere sovjetrepublikker.
Efter passivt og forbavset at have set til, mens krigen i Georgien rasede i 2008, ved annekteringen af Krim i 2014 og de senere års ulmende konflikt i det østlige Ukraine, har Vesten i 2022 endelig forstået, at Rusland er et land, hvor man lever i en anden tid, end vi andre gør. En tid, hvor nationerne befinder sig i en evig kamp med hinanden for overlevelse. Måtte de snart komme over det.
I denne udgave af Politiken Historie ser vi på temasiderne nærmere på den russiske imperialisme og fokuserer naturligvis især på dens betydning for Ukraine – et land, som den ene gang efter den anden har kæmpet for at slippe ud af Kremls kløer og nu gør det igen.
Den kamp udspiller sig også i udlægningen af fortiden. Her på Politiken Historie har vi allerede flere gange skildret Putins mildt sagt problematiske tilgang til sit lands historie, og det har efter den russiske invasion af Ukraine affødt en debat om også vores forståelse af Østeuropas historie. For har den russiske fortælling smittet af på vores? Det har den nok, og det søger vi at råde bod på denne gang.
Læs også historien om de danske kanonkvinder, der omkring 1900 kastede sig ind i forsvarssagen, om SAS’ storhed og fald samt om 1400-tallets kinesiske ekspeditioner, der kunne være kommet de europæiske opdagelsesrejsende i forkøbet. God læselyst.
Kanonkvinderne: Mary blev den første kvinde, der talte i det danske Folketing, og hun havde en opsang med til politikerne
Nationalsindede danske kvinder kastede sig omkring 1900 ind i forsvarssagen, og Danske Kvinders Forsvarsforening var i 1909 den største kvindeforening herhjemme med sine 50.000 medlemmer. Men skulle fruentimmerne ligefrem trække i trøjen?
Fra monopol til krise: SAS' høje prestige og dyre billetter er vendt til underskud og strejke
Den store arbejdskonflikt i sommeren 2022 rystede SAS’ ellers så stærke forhold til de skandinaviske stater, og spørgsmålet er, om SAS kan overleve på sigt. Ole Steen Hansen giver her en indføring i det halvt kapitalistiske, halvt planøkonomiske prestigeprojekt.
Slå modstanderen ihjel, og vind magten: I Japan lurer den politiske vold under overfladen
Det var ikke det Japan, vi kendte, da Japans tidligere premierminister Shinzo Abe i juli måned blev dræbt på åben gade. Men historisk set har landet faktisk en blodig tradition for attentater og politiske drab, som ligger mindre end 100 år tilbage i tiden.
Var den franske solkonge en værdig konge eller en simpel diktator?
Putin, Xi Jingping og Erdogan er blandt de mest fremtrædende eksempler på, at diktaturet som styreform langtfra kun hører det 20. århundrede til. Men kan de på nogen måde sammenlignes med fortidens enevoldskonge par excellence, Ludvig 14.? Retshistoriker Ditlev Tamm undersøger sagen.