Politiken Historie #27
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Blodigt herredømme
Det føles lidt voldsomt at smide Stalin-kortet. Og nok kan Ruslands præsident, Vladimir Putin, trods sin brutalitet næppe måle sig med den gamle sovjetdiktator, der havde mange millioner menneskeliv på samvittigheden, da han i 1953 takkede af.
Alligevel står det klart, at Putin bygger sine geopolitiske principper på arvegods, der går helt tilbage til tiden før Anden Verdenskrigs udbrud i Europa.
I denne udgave af Politiken Historie beskriver historiker og cand.mag. i Østeuropastudier Vibe Termansen, hvad hun ser som en lige linje mellem Molotov-Ribbentrop-pagten fra 1939 og den aktuelle krig i Ukraine. Kodeordet er ’interessesfære’, og linjen begynder med invasionen af Polen og Finland i 1939 og går over den sovjetiske invasion af DDR under Juniopstanden i 1953, den blodige opstand i Ungarn i 1956 samt Foråret i Prag i Tjekkoslovakiet i 1968. Ved alle disse invasioner har lederne i Moskva følt sig berettiget til at bruge militær magt for at gennemtvinge deres vilje i andre lande. I disse år er det så Ukraine, der står for skud, men også Tjetjenien og Georgien har mærket tankegangen efter Sovjets fald.
I øvrigt prøver vi i denne udgave noget nyt på Politiken Historie. I stedet for at bringe en række temaartikler af forskellige skribenter lader vi denne gang Vibe Termansen folde sin historie ud på hele 30 sider. Dermed bringer vi én hovedhistorie og går endnu mere i dybden med et emne, end vi før har gjort.
Foruden det store tema om Putins og Stalins geopolitik bringer vi bl.a. historien om en række danskere i amerikansk uniform under Første Verdenskrig og en ny tolkning af omstændighederne omkring Valdemar Atterdags blodige erobring af Gotland i 1361. Og så kan du opleve en dansk øjenvidneskildring af den russiske revolution i 1917.
God læselyst.
Da revolutionen brød ud: »Det meste af, hvad russerne foretager sig, forstår jeg ikke«
En ung dansk kvinde boede og arbejdede i Petrograd, da revolutionen brød ud i 1917. Esther Aksel-Hansens breve hjem fra den russiske hovedstad giver et anderledes blik på månederne, hvor det hele gik amok i Rusland.
Det blodige herredømme: Putin og Stalin har forestillingen om en russisk interessesfære tilfælles
Vi troede, det var slut med russisk aggression og krig i Europa, men tanken om en russisk interessesfære lever endnu i nutidens Kreml. Historikeren Vibe Termansen, som er aktuel med bogen ’I skyggen af Rusland’, blotlægger her forbindelsen mellem Stalins og Putins geopolitiske tankegang.
Massakren i Visby: Gotland var blot en sidegevinst for Valdemar Atterdag
Gotland var ikke det primære mål for Valdemar Atterdags togt i Østersøen i 1361. Den svenske historiker Dick Harrison leverer her en ny tolkning af den danske konges brutale erobring af den store ø, der var under dansk herredømme i næsten 300 år.
Danskere på Vestfronten: »Ja, jeg mistede min arm og mit ben, men jeg føler, at jeg fik hævn over dem«
Danmark var neutral under Første Verdenskrig, men det betød ikke, at danskere ikke deltog i den blodige krig. Men udover sønderjydernes deltagelse på tysk side, kæmpede mange danskere også for de allierede og især i den amerikanske hær.