Politiken Historie #28
Redaktion:
Anders Olling, ansv. chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Vores syn på Adam Smith trænger til et tjek
For fem år siden fyldte Karl Marx 200 år, og den anledning afstedkom dengang en vældig palaver om den skæggede mands ansvar for den kommunistiske verdens dårligdomme og hans tankers anvendelighed i dag.
I år fylder en anden af den økonomiske tænknings store skikkelser så rundt: Adam Smith runder 300 år.
Vil vi i den anledning se en lignende debat om hans tanker og arv? Næppe. For mens marxister har travlt med at argumentere for, at Marx’ teorier skam var fine nok, de er bare blevet brugt forkert mange steder, er der nok ikke så mange tidligere universitetsstuderende, der har haft Adam Smith på pensumlisten i løbet af deres studietid. Det er egentlig ejendommeligt, for en mere indflydelsesrig tænker har vi næppe haft, og vores manglende viden om Adam Smith vil øge risikoen for, at vi også misforstår hans virke og gør det til en karikatur.
I denne udgave af Politiken Historie nuancerer journalist og tidligere politisk redaktør på TV 2 Nyhederne Kaare R. Skou billedet af den liberale økonomis fader. Og Skous portræt tegner ikke et portræt af en mand, der mente, at staten partout skulle blande sig udenom og lade markedskræfterne råde fuldstændig frit. Faktisk tyder meget på, at Smith ville have rystet på hovedet over den måde, økonomien får lov til at udfolde sig i vor tid.
Foruden den store hovedhistorie om arven fra Adam Smith byder denne udgave af Politiken Historie blandt meget andet på fortællingen om den nordafrikanske kong Jugurtha, hvis krig mod antikkens Rom kan bruges som moralsk rygstød i forbindelse med krigen i Ukraine. Derudover rehabiliterer vi Frankrigs forhadte dronning Katarina af Medici, og så er der nazister på spil på vort hæderkronede Nationalmuseum. Det er ikke køn læsning.
God læselyst alligevel.
Liberalismens fader fylder 300 år: Adam Smith ville have gyst over vor tids liberalister
Hans bøger danner i vid udstrækning grundlag for vores samfund. Men hvor mange har egentlig kendskab til Adam Smith, den liberale økonomis fader, og hans ideer? Kaare R. Skou mener, at han ville ryste på hovedet ad nutidens politikere.
Retsopgøret på Nationalmuseet: Dansk arkæolog kom til at betale en høj pris for sine autoritære sværmerier
Før og under besættelsen måtte Nationalmuseets forskere forholde sig til nazistiske tilnærmelser. Enkelte kom for tæt på de antidemokratiske ideer og faldt under retsopgøret, men samarbejdet med de fyrede forskere blev genoptaget, så snart offentlighedens interesse havde lagt sig.
»Maddiken fra Italiens gravkammer«: Katarina af Medicis dårlige ry er ufortjent
Frankrigs dronning Katarina af Medici blev i eftertiden beskrevet som fanden selv og gjort ansvarlig for massakren på franske protestanter på den berygtede Bartholomæusnat. Men hendes dårlige ry er ufortjent, skriver den britiske renæssancehistoriker Mary Hollingsworth. Vi burde snarere anerkende hendes indsats for at holde sammen på det franske kongerige under 1500-tallets voldsomme religionsstridigheder.
Det var en direkte ordre: »Målene skal være beboelse«
I erkendelse af at man ikke evnede til at ramme den tyske krigsmaskines fabrikker, gik Royal Air Force i 1942 over til at bombe beboelsesområder i de tyske byer. Det kom til at koste tusinder af civile tyskere livet. Men det satte også Det Tredje Rige under et voldsomt militært og samfundsmæssigt pres.
Den snu kong Jugurtha afslørede Roms korruption og indre splid
Den romerske historiker Sallusts beretning om en glemt krig fra antikken kan bruges som moralsk rygstød i forbindelse med krigen i Ukraine. Måske kan Ruslands aggression i Østeuropa hjælpe det splittede Vesten med at finde fælles fodslag.