Politiken Historie #3

00:00

Næste:

Velkommen til Politiken Historie #3

Klimaforandringer er lig med samfundsforandringer, og de kan allerede have haft større betydning for verdens gang, end man umiddelbart skulle tro.

Et amerikansk studie, som blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Science, konkluderede i 2015, at årelang tørke i Syrien var medvirkende årsag til den blodige borgerkrig, der har hærget landet siden det arabiske forår i 2011. Dårlig høst og vandmangel fik i årene inden 1,5 millioner mennesker til at søge fra landområder i det nordøstlige Syrien til de større byer, hvor de kom til at leve under kummerlige forhold.

Utilfredsheden i det voksende byproletariat og myndighedernes manglende evne til at løse tørkeproblemerne medvirkede til, at situationen i 2011 eskalerede og udviklede sig til krig. Forskerne understreger, at tørken ikke var den eneste årsag til krigen. Men den var blandt de omstændigheder, der førte til den.

Efter alt at dømme er dette kun begyndelsen på klimaforandringernes indvirkning på verden, som vi kender den. I dette nummer sætter vi fokus på historiske klimapåvirkninger og menneskets skiftende syn på naturkatastrofer.

Læs også om de russiske drømme om Krim, cyklens indtog i Danmark og meget andet i tredje udgave af Politiken Historie.

God læselyst.

Irans revolution fylder 40 år: Da Ayatollah Khomeini tog magten i Iran, måtte shahen flygte ud af landet

Den Islamiske Republik Irans eksistensberettigelse hviler på den folkelige revolution, der kulminerede i februar 1979. Landet fremstår i dag som en kontroversiel magt i Mellemøsten og i opposition til Vesten og en række lande i regionen.

Cyklens kulturhistorie: Da cyklen blev allemandseje, blev de unge født »som bevingede Væsener«

Cyklen blev hyldet og latterliggjort, men til sidst bed den sig fast. Læs uddraget af Martin Zerlangs bog ’Danmark set gennem et cykelhjul’.

Jihad eller korstog: En presset kristen kejser opfandt ideen om hellig krig

Hårdt presset fra alle sider udviklede den Heraklios af Byzans i 600-tallet et nyt våben i kampen mod sine fjender: hellig krig. Det begreb tog en ukendt karavanefører ved navn Muhammed fra Den Arabiske Halvø hurtigt til sig. Konsekvensen af den nye krigsform præger i dag stadig verden.

Le déluge de Noe et les compagnons. Musée des beaux arts de Nantes

Stort tema: Havene stiger

Oversvømmelser optræder ofte i mytologiske beretninger. Bedst kendt er den bibelske syndflodsberetning, der som mange andre oversvømmelser tolkes som Guds straf og som et varsel om Jordens undergang.

Den store syndflod: Området ved Vadehavet blev ramt hårdt under den lille istid

Danmark har altid ligget udsat for vind og vejr. Under den lille istid i 1600-tallet gik det hårdt ud over området ved Vadehavet. Som i dag var der også dengang teorier om menneskelige aktiviteters konsekvenser, hvad angik naturens rasen.

Havene stiger: Et historisk maleri - Togtet over Storebælt

I 1600-tallet var vintrene ualmindelig hårde. På maleren Johan Philip Lemkes fremstilling af svenskekongens march over isen i 1658 ser man, hvordan klima og vovemod tilsammen fik afgørende indflydelse på skandinavisk historie.

'O Terramoto de 1755'. Museu Nacional de Arte Antiga

Havene stiger: Guds vrede eller naturens luner?

Et kraftigt jordskælv på allehelgensdag 1755 fik ikke blot Lissabons huse til at skælve. Hele datidens verdensopfattelse blev rystet i sin grundvold, og oplysningstænkeren Voltaire sejrede i den efterfølgende debat om katastrofen.

Havene stiger: Tre citater om global opvarmning

Forskere så tidligt tegn på global opvarmning og drivhuseffekt. Udviklingen rummede i videnskabsfolkenes øjne både farer og muligheder.

Havene stiger: Sådan gik verden fra lokale røgplager til globale klimaproblemer

Vores enorme energiforbrug, produktionsmåden og forbrugerismen har sine rødder i en tid, hvor sort røg fra skorstenen symboliserede fremgang og fremskridt.

Havene stiger: Ni katastrofale fraklip

Kontrafaktisk: Hvad nu, hvis Karl 12. ikke havde mistet livet under Store Nordiske Krig?

Forestil dig, at Danmarks ærkefjende Karl 12. ikke havde mistet livet ved belejringen af Fredriksten Fæstning under Store Nordiske Krig. Det kunne have kostet Danmark-Norge dyrt.

»Jeg vil så gerne ud til havet«: Russernes længsel efter halvøen Krim gik i opfyldelse med Putins annektering

Striden mellem Rusland og Ukraine eskalerede senest i efteråret 2018, da russerne opbragte ukrainske krigsskibe i Kertjstrædet ud for Krim. Halvøens historiske tilknytning til Rusland er omstridt, men myter, klima og folkelige ferieminder gør Krim attraktiv for præsident Putin.

Danske steder: Spanierne på Langeland

Under Napoleonskrigene endte 9.000 spanske soldater på Langeland. Det blev et kulørt kulturmøde, som gav genlyd i generationer.

Kuriosa: Det bevæbnede svin

På væggen i Nibe Kirke findes et særpræget kalkmaleri: Et bevæbnet svin.

Myterne om Munk

Forfatteren Thorkild Hansen gjorde Jens Munk berømt, men har også givet næring til en række myter om den dansknorske opdagelsesrejsende. I år er der gået 400 år siden den skæbnesvangre ekspedition til Nordvestpassagen, og inspektøren på M/S Museet for Søfart fortæller her om Jens Munks liv.