Politiken Historie #4
Noget at komme efter: Læren af krigen
Dansk mentalitet og geografi er formet af krig, og de væbnede konflikter påvirker os stadig.
Udredningen af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan viste i februar, at skiftende regeringer har strakt sig langt og bøjet sandheden for at imødekomme USA’s ønske om dansk opbakning i skiftende konflikter. I 2019 ligner især krigen i Irak en storpolitisk fiasko, der har destabiliseret store dele af regionen og afstedkommet flygtningestrømme, der fortsat ryster Europa.
Troskaben mod vores vigtigste allierede har kostet mange danske soldater livet, og endnu flere er kommet hjem med voldsomme følelsesmæssige skrammer, som samfundet stadig har svært ved at tackle.
Historien gør os klogere på krigens konsekvenser. Derfor dedikerer vi temaet ’Efter krigen’ til soldatertraumer, krigsfanger og det nationale chok efter nederlag. Endelig lader vi forskerne bag den aktuelle krigsudredning slå deres konklusioner om den aktivistiske udenrigspolitik fast.
Læs også om middelalderlig selvrealisering på Europas pilgrimsruter, det misforståede ’takketog’ i forbindelse med kvinders valgret i 1915 og meget andet.
God fornøjelse.
Levende begravet: Sønderjydernes psykiske krigsskader
Efter genforeningen overtog den danske stat forsorgen for de sønderjyske krigsinvalider, der havde kæmpet på tysk side i 1. Verdenskrig. Kasper Nissen har forsket i de glemte sager om veteranernes psykiske krigsskader, som også dengang var en svær udfordring for samfundet.
Efter krigen: En ny chance i krigsfangenskab
Vi forbinder krigsfanger med fangelejre og pigtråd, men under Store Nordiske Krig kunne en tilfangetagen soldat fra den danske hær være heldig at ende som svensk gårdmand med en hustru ved sin side. Historierne fra den sidste store svenskekrig rummer tragedier, social opstigning og 1700-tallets syn på loyalitet og ære.
Hensynet til alliancen med USA kom før alt andet: »Sig, hvad I vil have«
Alliancen med USA har overskygget alle hensyn og forhold i de krigsramte lande Kosovo, Afghanistan og Irak. Her præsenterer forskerne Rasmus Mariager og Anders Wivel resultaterne af deres uvildige krigsudredning. Hvem traf beslutningerne, da Danmark brød med årtiers FN-linje?
Valgretten 1915: De danske kvinder takkede ikke for noget som helst under 'takketoget'.
Kvindeoptoget grundlovsdag 1915 vakte stor opsigt i samtiden. I provokerende hvide dragter fejrede kvinderne deres nye stemmeret. Men i eftertiden er markeringen blevet reduceret til en tak for valgretten, hvilket bestemt ikke var kvindernes ide med optoget