0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politiken Historie #5

Redaktion:

Anders Olling

Hans Erik Havsteen

Nye omgangsformer til nye tider


Er vi blevet dårligere til at omgås hinanden? Debatten om vores opførsel i supermarkedskøer, i trafikken og ikke mindst til firmafester og på sociale medier blusser i hvert fald op med jævne mellemrum.

En forsimplet forklaring på sædernes forfald lyder, at ungdomsoprøret tog livet af de høflige tiltaleformer og dermed en velfungerende social omgangsform. Men med til sagen hører også, at ændringen skabte større lighed i et strengt hierarkisk samfund, som de færreste af nutidens danskere ville bryde sig om at leve i.

Samfundsforandringer skaber behov for nye regler for ordentlig adfærd.

I dag kunne retningslinjerne – som de gør i den opdaterede etikettebog ’Takt og Tone til tiden’ fra 2018 – handle om samtykke i seksuelle relationer, affaldssortering, mobilpli og sammenbragte familier. Enkle regler, som gør, at vi undgår at forårsage skade eller unødigt jokke hinanden over tæerne. Til alles bedste.

Vi skal ikke genindføre gamle normer, men det kan give mening at opfinde nye. Det har vi gjort før. Læs i dette nummer med temaet ’Takt & Tone’ om, hvordan nye tider tidligere har kaldt på nye skikke.

I de øvrige artikler byder vi blandt andet på religiøs kulturkamp i antikkens Rom og de for Europa så skæbnesvangre fredsforhandlinger efter Første Verdenskrig.

God fornøjelse.