Politiken Historie #8
Redaktion:
Anders Olling, chefredaktør
Hans Erik Havsteen, redaktør
Kampen mod de ekstreme idéer
Årsdagen for krystalnatten 9. november 1938 blev i år på beskæmmende vis markeret af nazister flere steder i Danmark. 84 gravsten på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers blev overhældt med grøn maling, og danske jøder oplevede chikane på deres privatadresser.
Hærværket er en uhyggelig påmindelse om, at et mindretal herhjemme stadig er optændt af ideer fra historiens losseplads.
Ikke just hvad vi forventede for 30 år siden, da Muren faldt, og fremtidstroen blomstrede.
I dag kan det synes, som om de autoritære regimer og ikke det liberale demokrati er på fremmarch verden over. Kampen for demokratiet må igen tages alvorligt.
I kølvandet på Første Verdenskrig overgav flere europæiske samfund sig til fascismen og nazismen, mens den kommunistiske revolution i Rusland konsoliderede sig.
Men herhjemme fik de totalitære ideologier aldrig for alvor fat. I stedet blev 1930’erne årtiet, hvor demokratiet rodfæstede sig, og ved folketingsvalget i 1939 fik nazisterne blot 1,8 pct. af stemmerne.
Hvorfor? Og hvem var de danskere, der lod sig forføre af hagekorset?
Politiken Historie undersøger denne gang mellemkrigstidens danske nazisme, antisemitismen og det politiske systems kamp for at holde ekstremismen stangen i en tid, hvor demokratiet ikke kunne tages for givet.
God læselyst.
Staunings whisky frelste dansk demokrati
Efter de totalitære ideologiers sejrsgang i Europa stod det neutrale og demokratiske Danmark alene og udsat. På den militære front var der ingen hjælp at hente. I stedet satte de folkevalgte og et flertal af vælgerne alt ind på at forsvare folkestyret, så kommunismen, fascismen og nazismen ikke slog rod i 1930’ernes Danmark.
Drømmen om den nationale genfødsel førte ungkonservatismen til storhed, men gav den også et blakket ry
Konservativ Ungdom orienterede sig i 1930’erne med Jack G. Westergaard i spidsen mod regimerne i Italien og Tyskland. Det blev til sidst for meget for moderpartiets berømte formand John Christmas Møller.
Den danske nedtur begyndte på Lyø
En jagtudflugt på Lyø udviklede sig i 1223 til et mareridt for Valdemar Sejr. Østersøens stærke mand blev taget til fange og endte som hjælpeløst omdrejningspunkt i et storpolitisk magtspil mellem en forræderisk greve, paven og den tysk-romerske kejser. Det blev begyndelsen til enden for de danske korstog, og et imperium sank i grus.