0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politiken Historie #9

Redaktion:

Anders Olling, chefredaktør

Hans Erik Havsteen, redaktør

En verdensbegivenhed, der er værd at fejre


100-ÅRET FOR GENFORENINGEN fejres i 2020 med pomp og pragt landet over.

Her på redaktionen har der i glimt indsneget sig en lille bekymring for, om markeringen bliver så omfangsrig, at det bliver trættende for publikum. Gjorde 200-året for H.C. Andersens fødsel, det såkaldte HCA2005, for eksempel noget godt for danskernes forhold til nationaldigteren? Ikke just. Det store Andersen-år huskes mest for et kikset kæmpeshow i Parken i København. Og 1864-jubilæet i 2014 druknede i balladen om Ole Bornedals tv-dramaserie om det store nederlag.

SÅDAN BØR DET IKKE GÅ denne gang. Genforeningen er intet mindre end en verdensbegivenhed, som fortjener at blive formidlet og sat i perspektiv.

Ikke fordi Danmark med Genforeningen blev større, men fordi man efter århundreder med blodige fyrstekampe og national strid lod folkets selvbestemmelsesret gælde. Andre steder i verden slås man stadig med at trække de røde linjer på kortet.

Bevares, det nationale spørgsmål var efter 1920 stadig betændt, og det demokratiske Danmark befandt sig i kølvandet på afstemningen tæt på en forfatningsmæssig katastrofe, men i det store hele er Genforeningen et eksempel til efterfølgelse, når kortet skal forsynes med landegrænser.

Det er værd at markere.

God læselyst.