Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Kongerækken hos Politiken Historie
Kongerækken #3: Svend Tveskæg
Kongerækken #3: Svend Tveskæg
Svend Tveskæg var en rigtig viking, der tilbragte mere tid i udlandet end hjemme i kongeriget. Brutal har han i hvert fald været, og både faderen Harald Blåtand samt englændere og nordmænd blev fejet af banen, indtil en pludselig død satte en stopper for Svends stormagtsdrømme.
Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen
Introduktion: Du lytter til kongerækken. En podcast fra Politiken Historie. Se mere om magasinet Politiken Historie, nyhedsbreve, livearrangementer og meget mere på Politikenhistorie.dk
Anders: Velkommen til kongerækken, afsnit tre. Det er jo podcasten om de danske regenter. Og som sagt, det er tredje afsnit. Og det betyder, at vi skal have gang i én ægte vikingekonge.
Hans Erik: Svend Tveskæg, som vi skal høre om nu. Ham er der virkelig ramasjang i - Vikingetogter og plyndringer af guld og så videre.
Anders: Hvis man lige skal sammenligne ham med hans forgænger Harald Blåtand, så er han jo kendt for at være manden, der kristnede Danmark, samlede riget, ligesom prøvede at lave en infrastruktur rundt omkring i landet og så videre og så videre.
Hans Erik: Svend Tveskæg er den komplette modsætning. Han har slået Harald Blåtand ihjel, som var hans egen far.
Anders: Han introducerer en tradition i den danske kongefamilie for simpelthen at slå familiemedlemmer ihjel.
Hans Erik: Det skal jeg så lige påpege. Det er jo ikke unikt for Danmark. Det har man gjort over det meste af verden.
Anders: Det er bare sådan, man gør.
Hans Erik: Men de holdt sig heller ikke tilbage i Danmark. Skal vi så lige huske at påpege.
Anders: Nej, det gør de ikke. Og man kan også sige, at som regent, som vi allerede har antydet, så går Svend Tveskæg en fuldstændig anden retning. Det handler ikke om at bygge indadtil. Det handler simpelthen bare om at udvide imperiet. Altså, han vil ikke befæste og lave infrastruktur, han vil røve, han vil plyndre, og så vil han også meget afgørende, han vil indtage. Altså. Og hvis vi lige. Jeg foregriber nok ikke begivenhederne. Jeg kan lige opsummere, at han ender med at være konge af Danmark, Norge og England.
Hans Erik: Man kan sige, at det lyder, som meget. Det lød umiddelbart måske lidt nemmere at have gjort som Harald Blåtand, ligesom at skabe ro på de indre linjer og organisere samfundet og forsøge at organisere noget, der ligner et samfund og så videre. Men der var faktisk en ret konkret fordel ved at gøre, som Svend Tveskæg gør. En af grundene til, at Harald Blåtand blev lidt upopulær. Det var for eksempel, at der blev brugt rigtig mange ressourcer på alle de her byggerier. Han har måske også opkrævet lidt skat. Folk har til alle tider ikke været specielt begejstret for at betale skat. Ved at plyndre rundt i England især, så kan Svend Tveskæg jo pludselig bringe rigtig mange skatte hjem.
Anders: Svend Tveskæg henter bare midlerne i udlandet.
Hans Erik: Så prøver du bare, hvad der er i udlandet, og så tvinger du nogen i udlandet til at betale en masse penge til dig, så du ikke plyndrer dem. Det gør du så stadig, bare lidt indirekte. Dem kunne du så sende tilbage til hjemlandet, og så er du pludselig en rigtig populær konge, med rigtig mange penge.
Anders: En aggressiv adfærd udadtil, kan give ro på de indre linjer.
Hans Erik: Det er jo ikke den eneste gang i verdenshistorien, at man har set det.
Anders: Det er jo også sådan, at danskerne har tidligere haft problemer. Altså hvis man kiggede mod syd, altså med den tyske kejser osv.
Hans Erik: Harald Blåtand han havde solide problemer med dem. Det er også set før, endnu tidligere.
Anders: Men Svend Tveskæg formår at få ro på, så han ikke behøver at kigge så meget sydpå.
Hans Erik: Han skaber en form for bufferzone med dem, der bor på den nordtyske kyst. Den nuværende tyske østersøkyst og allierer sig med dem og skaber en stødpude mod kejserriget mod syd. Det vil sige, at han, altså man er selvfølgelig aldrig helt sikker på de der dumme tyskere, der altid kommer, men han har nogenlunde fået opbygget et system, der sikrer Danmarks sydlige grænser.
Anders: Og det betyder, at Svend Tveskæg han kan begynde at kigge i andre retninger. Og det betyder, at lige omkring år 1000, der sker Slaget ved Svold.
Hans Erik: Som ikke fandt sted omkring år 1012, som han man altid siger. Det fandt sted omkring år 1000.
Anders: Ja, og det er simpelthen et slag, hvor Svend Tveskæg sammen med norske Erik Jarl og den svenske Olof Skötkonung vinder et søslag over den norske kong Olav Tryggvason.
Hans Erik: Der kan man sige dig, der tæsker de nordmændene fuldstændig ud af banen. Man kan sige, at det grundlægger lidt - Det er måske lidt tidligt, men det begynder at lægge grundstenene til et dansk overherredømme over Norge, det vil sige på et tidspunkt, hvor Norge gradvist kommer under dansk dominans.
Anders: Ja, fordi at en del af denne trio sammen med Svend Tveskæg og Olof Skötkonung, der er den norske Erik Jarl, og han bliver konge i den største del af Norge. Danmark får en bid af kagen, og Olof Skötkonung får en bid af kagen. Men så er der den twist, at alt det Erik Jarl har, det hører stort set under Danmark. Han har en del af Norge, men det er ligesom stadigvæk Svend Tveskæg, der bestemmer over ham.
Hans Erik: Det illustrerer faktisk meget godt datidens magtforhold. Det vil sige den form for underkonger, der har regeret på vegne af en overkonge eller en stærkere fyrste. Det vil sige, at når man siger, at Svend Tveskægs rige var kæmpestor, det var det måske nok. Men det er ikke, fordi Svend Tveskæg han regerede direkte. Alle steder. Han har haft nogen mænd, som har stået i en form for troskabsforhold til ham. Og derved kan man sige hans rige var blevet meget stort. Svend Tveskæg var altså ret dygtig til at få organiseret sådan nogle ting her.
Anders: Og det betyder, at Svend Tveskæg, han mere eller mindre underlægger sig Norge efter det her, slaget ved Svold. Samtidigt er det virkelig en god til for vikingetogter. Der er det ene togt efter det andet i England. I England sidder der så en konge, Kong Æthelred 2. eller Ethelred 2.
Hans Erik: Han blev kaldt Æthelred den rådvilde.
Anders: Hvis man skal tilnærme sig betydningen af det her, så er det måske den, der fik dårlige råd.
Hans Erik: Det kunne det absolut være.
Anders: Han er saftsuseme træt af de danske vikinger, som konstant kommer og hærger. Og så afkræver det, der hedder Dane Gæld.
Hans Erik: Det er afpresning, god gammeldags afpresning. Hvis ikke du giver mig så og så meget. Guld eller husdyr eller af en eller anden værdi, så plyndrer vi dig og slår måske også din familie ihjel.
Anders: Det er en temmelig stor belastning for ham. Og så er det jo sådan, at danskere er begyndt at bosætte sig i England. Derfor tænker ham her Ethelred 2., han tænker, det skal være løgn. Jeg gider ikke det her mere. Og så gør han det, der hedder Danemordet i 1002.
Hans Erik: En massakre. Et godt gammeldags folkemord. Men problemet er, at blandt de omkomne var bl.a. Svend Tveskægs søster Gunhild og hendes mand. Det bliver Svend Tveskæg altså rigtig rasende over, da han får det at vide.
Anders: Det her det sker i år 1002. Efter det, så hærger danskerne England for et godt ord, i det næste årti. Der er danskere, der smadrer England fra 1002 til 1005. Igen fra år 1006 til 1007. Og så igen fra 1009 til 1012. Og så kulminerer det hele i år 1013, da Svend Tveskæg han selv tager afsted på et togt sammen med sin søn Knud. Det er ham, der senere bliver kendt som Knud den Store. De stævner simpelthen ud, og nu har de simpelthen bare tænkt sig at erobre hele lortet.
Hans Erik: Det lykkedes faktisk for dem. For en gangs skyld. Man hører tit om danske militærhistorier, der ikke er så prangende. Men altså Svend Tveskæg han bliver konge over af Norge og af England.
Anders: Ja, altså. Det starter simpelthen med, at de render rundt og indtager forskellige områder af England, og så giver de sig i lag med storbyen over dem alle. De prøver at indtage London med en stor flåde. Lige denne aktion, den går ikke så godt. De bliver nødt til at trække sig tilbage med et temmelig stort tab. Men det, Svend Tveskæg, han så gør i stedet for, det er at han besætter alle de områder der er omkring. Plyndre dem fuldstændigt. Og det ender med, at den engelske konge Ethrelred, den rådvilde. Han er nødt til at flygte. Han flygter simpelthen over på den anden side af Den Engelske Kanal. Givet. Og så sidder han ellers derovre. Og han er simpelthen ikke konge af England længere. Den nye konge, han hedder Svend Tveskæg. Nu altså konge af Danmark af Norge og England.
Hans Erik: Betyder det så, at han hersker over det, der svarer til det nuværende England, det nuværende Danmark og det nuværende Norge? Nej. Vi skal understrege, hvad der næsten er banalt at sige. Men det er jo et totalt anderledes samfund dengang. Det kan slet ikke sammenlignes. Men. Det at herske over et stort område, har været noget andet dengang end i dag. Men vi kan ikke komme udenom, at det rent faktisk var meget land, han fik erobret.
Anders: Og han har kunnet kratte nogle skatter ind og blive rig af det.
Hans Erik: Han har nok været en velhavende mand.
Anders: Og så tænker man, så blev han så rigtig rig på at være konge af England. Nej, det havde han faktisk slet ikke tid til.
Hans Erik: Fordi han døde ret kort tid efter.
Anders: Der sker simpelthen det, at fem uger efter, at han er blevet konge af England. Så dratter han af hesten og dør.
Hans Erik: Det kunne måske kalde en form for nemesis. Han slog trods alt sin egen far ihjel. Så helt fin i kanten var han jo ikke.
Anders: Han har taget temmelig grove midler i brug. Og det, der står tilbage om Svend Tveskæg i fengelsk historieskrivning. For de har jo haft ham som konge. Svend Tveskæg, han har simpelthen været den kortest siddende engelske regent nogensinde.
Hans Erik: Han sad lang tid som Konge i Danmark.
Anders: Ja, men altså, han har en lidt tvivlsom rekord ovre i England, kan man sige. Han ender med at blive begravet i et af danskernes hovedstæder i York. Men i al hemmelighed, så bliver han altså gravet op igen, og så bliver han simpelthen flyttet tilbage til Danmark. Måske fordi, at kong Ethelred kommer tilbage til England – Fjenden kommer, lad os fjerne liget. Så han bliver begravet i det, der nok er forløberen til domkirken i Roskilde.
Hans Erik: En kirke, der har ligget der, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. Treenighedskirken har den heddet den kirke. Som Harald Blåtand blandt andet var med til at få rejst.
Anders: Danskerne mister England igen, da han dør kort inde i år 1014. Men der går ikke ret lang tid, så er der en søn, der kommer på banen, men det vender vi tilbage til.
Hans Erik: Det skal vi ikke foregribe. Det vender vi tilbage til i næste afsnit af Kongerækken.
Anders: Vi kan lige kort her til sidst vende, at det er endnu en konge med et lidt spøjst navn. Han hedder Svend Tveskæg. Jeg har kunne læse mig frem til på internettet. Det er, at det har været på mode at dele sit skæg i to, og det har han gjort. Det skulle faktisk efter sigende være engelsk mode, han har fulgt.
Hans Erik: Det kan være, at han lige nåede at klippe det i løbet af hans 40 dage på kongetronen i England.
Anders: Det er en mulighed.
Hans Erik: En mulighed vi ikke kan udelukke.
