0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Har du hørt om det blicherske fodbolddynasti?

Du kender Laudrup-dynastiet, men vidste du, at forfatteren St. St. Blichers barne- og oldebarn begge spillede på fodboldlandsholdet?

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
  • Steen Steensen Blicher (tv.) i aktion for KB mod Fremad Amager i Københavns Idrætspark i 1927. Foto: Politikens billedarkiv

Steen Steensen Blicher debuterede 6. oktober 1918 for det danske fodboldlandshold i en venskabskamp på hjemmebane, hvor Danmark slagtede Norge med 4-0. Han var en kleppert på næsten 100 kg og spillede med sygekassebriller, der faktisk kunne lede tankerne hen på forfaderens. Uden brillerne var han efter sigende nærmest blind. Til gengæld havde han et knaldhårdt spark og var fast straffesparksskytte for KB, hvor han spillede til daglig. I alt fik han 27 kampe i de rød-hvide farver.

Det er desuden blevet fortalt, at han scorede på 27 straffespark i træk, og at det endelig lykkedes en målmand at redde et af hans skud, var det kun fordi, Blicher gled i græsset i skudøjeblikket og derfor ramte målmanden lige i maven. Ifølge den noget farverige anekdote, der tilskrives hans søn, måtte den stakkels HIK-målmand herefter bæres fra banen, skrev TV3 Sport i 2018.

Netop sønnen, endnu en Steen Steensen Blicher (1923-2018), der til dagligt blot kaldte sig Steen Blicher, var fast spiller i AB. Han spillede 8 kampe for det danske A-landshold og var blandt andet med i truppen ved OL i Helsinki i 1952.

Den yngste Steen Blicher vandt det danske mesterskab tre gange med sit klubhold, og på sine gamle dage var han en aktiv tennisspiller. Og da Politiken i 2016 tegnede et portræt af den dengang 92-årige veteran svang han endnu ketsjeren hver uge.

Steen Blicher sparker til bolden i en kamp for AB mod B1903. Ukendt årstal, men sandsynligvis 1950’erne. Foto: Politikens billedarkiv.

Forsiden