Nye medier vælter verden #2:
Trykkefriheden af 1770 skulle højne den offentlige samtale, men med den fulgte også ’shitstormen’
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt.
Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudviklingen og med opfindelser som telegrafen kunne man nu pludselig tale om en ’global landsby’, hvor nyheder på få timer kunne rejse hele kloden rundt.
Dette er andet af fire afsnit, hvor Kongerækken hos Politiken Histories nye serie gennemgår mediernes kulturhistorie.
Det er efterhånden blevet til en del podcastserier fra vores hånd, og herunder finder du et overblik over alle vores udgivelser. Vi håber, du kan lide at lytte med... Hold et skarpt øje med denne side eller der, hvor du ellers hører podcast - der kommer snart endnu mere ny historielyd din vej.
