0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Albert Haelwegh, 1646. SMK Open
Illustration: Albert Haelwegh, 1646. SMK Open
Kongerækken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongerækken #2: Harald Blåtand

Kan du din kongerække? Ellers er der hjælp at hente her. Hør hele serien om de danske regenter fra Gorm den Gamle til Margrethe 2.

Kongerækken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongerækken hos Politiken Historie

Kongerækken #2: Harald Blåtand
Kongerækken #2: Harald Blåtand

Henter…

Harald Blåtand samlede og kristnede både Danmark og Norge. Sådan lyder det i hvert fald pralende på den store Jellingesten. Om dette er fuldstændig retvisende, kan diskuteres, men en ting er sikkert: Der var i hvert fald en særdeles aktiv byggevirksomhed i kongeriget på Haralds tid. Deriblandt en bro så lang, at der skulle gå næsten tusind år, før Danmark fik en, der var længere.

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen


Introduktion: Du lytter til Kongerækken en podcast fra Politiken Historie. Se mere om magasinet Politiken Historie, nyhedsbreve, livearrangementer og meget mere på Politikenhistorie.dk.

Anders: Du lytter til Kongerækken, podcasten, om den danske kongerække, om de danske regenter hele vejen fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe. Dette er afsnit nummer to, og det betyder, at det skal handle om Danmarks anden konge. Det skal handle om Gorm den Gamles søn, Harald Blåtand. Harald, han er jo egentlig ikke ham, der skal være konge. Han er faktisk lillebror, men bliver konge da tronarvingen dør. Tronarvingen bliver dræbt på et godt gammeldags vikingetogt. Det var Knud Danáast, der skulle have været konge, men han dør på togt. Og så bliver det altså Harald Blåtand, som bliver Danmarks konge.

Han Erik: Omkring år 958/59. Et eller andet sted deromkring. Vi ved heller ikke, hvornår han er født. Det fortaber sig i historiens tåger.

Anders: Det må man sige. Men en ting, som ikke fortaber sig i tågerne, men som faktisk er meget, meget konkret. Det er den store Jellingsten. Og husk nu her. Gorm den Gamle rejste også en Jellingsten, det er den lille Jellingsten. Harald Blåtand rejste den store Jellingsten. Går vi ud fra. Den store Jellingsten, det er jo ikke, hvilken som helst sten. Altså, det er jo måske den mest betydningsfulde sten i hele Danmark. Det er jo den sten, som bliver regnet for at være Danmarks fødselsattest.

Hans Erik: Den står midt i vores rødbedefarvede pas, når vi tjekker ind i alverdens lufthavne. Der er Jellingstenen simpelthen på første side.

Anders: Og det er også interessant. Fordi, faren, Gorm den Gamle var en hedensk konge, men ved Jellingstenen, der har der simpelthen.

Hans Erik: Altså, der sker to rigtig store ting. I hvert fald officielt på det her tidspunkt. Jesus er afbilledet på korset. Det har vi ikke set før.

Anders: Det er ret interessant. Og så, står der på stenen mejslet ind med runer, der står sådan her: ”Den Harald, der vandt sig alt Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.” Det er altså ikke så lidt det her. Der er et par meget, meget interessante ting her. Han vandt sig alt Danmark og Norge. Det er nok kun i øvrigt en del af Norge, der er tale om her.

Hans Erik: Og, hvad betyder det så, at han vandt sig Danmark og Norge? Altså, det har jo nok ikke betydet, at han har detailstyret kommuneadministrationen på Langeland på det her tidspunkt.

Anders: Det har han nok ikke, men han har været konge i den betydning, det nu har haft på det tidspunkt, som vi faktisk ikke er helt sikre på. Og så, er der den anden helt vildt afgørende ting: ”Gjorde danerne kristne.”

Hans Erik: Ja, det er noget, der har meget stor betydning også i dag. For Danmark, som vi jo nævnte, hvis lytterne var med sidste podcast, så var Gorm den Gamle en hedning og brød sig ikke om de kristne. Så hvorfor skulle man egentlig umiddelbart tro, at Harald pludselig var begejstret for at kristne Danmark? Det er der måske en god grund til, at det tyder på, fordi lige syd for grænsen, der lå det tyske kejserrige. Det tysk romerske kejserrige under Kejser Otto. Kejser Otto den Store. Kejser Otto den Store. Han var altså ikke en Her hvem som helst, han var den største og stærkeste fyrste i Europa på det tidspunkt.

Anders: De, der danskere, de kunne godt være ret irriterende, når de drønede rundt og plyndrede over det hele. Så hvis de var hedninge, så kunne Otto den Store jo henvende sig til Rom og sige: Jeg har altså lige nogle folk heroppe nordpå. Nogle ugudelige hedninge, som drøner rundt og hærger i min baghave. Hvis jeg nu tager på korstog. Tager op og kristner de her skiderikker. Vil du så støtte mig med nogle midler?

Hans Erik: Det kunne paven nok godt finde på at sige ja til. For det ville også betyde, at pavemagten ville få indflydelse oppe ved Danmark.

Anders: Hvis danskerne var lidt snu, så kan de jo bare skynde sig at blive kristne. Ja, for hvis Otto den Store henvendte sig til paven igen og sagde jeg har nogle kristne nordpå, der er lidt irriterende. Vil du give mig støtte til, at jeg invaderer dem? Det vil nok være lidt mere tvivlsomt. Så, har det måske i virkeligheden været et strategisk move. Et udenrigspolitisk move simpelthen. For lige at fjerne en ret vigtig trussel mod syd. Altså man kan nærmest sige, at Harald Blåtand melder Danmark ind i datidens EU.

Hans Erik: Ja, det er faktisk en rigtig fin sammenligning. Altså Romerkirken på det her tidspunkt var det nærmeste, man kom på en form for overstatslig organisation, hvor man rent faktisk kommunikerer med andre områder udenfor Danmark.

Anders: Så, det der sker her omkring år 960, da Danmark melder sig ind i det indre marked og træder ind i et europæisk fællesskab. Det indre religiøse marked i hvert fald. Det kan man sige. Det har også på mange måder kunne sammenlignes med et marked på det tidspunkt. Det kan man bestemt argumenterer for. Men, det er lidt en anden historie. Det skal vi ikke ud i nu.

Hans Erik: Men vi kan stille et relevant historisk spørgsmål. Har det betydet, at den menige bonde oppe i Thy også er blevet kristen, fra den ene dag til den anden? Det kan man nok ikke rigtig regne med. Altså, man skal nok gå ud fra, at der i hvert fald er gået et par hundrede år før hele Danmark i traditionel forstand kunne opfattes som kristent. Men officielt, så kunne Harald Blåtand vise, at han havde bygget en kirke, og havde gjort Danmark kristent. Han havde i hvert fald forsøgt på det.

Anders: Det er i øvrigt meget sjovt med den her bonde i Thy og hvornår han endelig blev kristen. Man har jo fundet en støbesten, hvor man kunne lave forskellige afstøbninger i. Og der, er der, den her meget interessante sten, hvor man både kan få et kors, men så lige ved siden af, der kan man få en Torshammer. Du kan simpelthen få både Torshammer, og den lidende Kristus på korset. Den lidende Kristus på korset og Torshamms bliver en og samme ting. Og man kan sige, at hvis den gode gæve bonde oppe i Thy, på det her tidspunkt har flere guder: Loke, Odin og Thor og hvad de allesammen har heddet.

Hans Erik: Man har nok haft Tyr oppe i Thisted. Tyr oppe i Thisted, har det nok været ikke. Men, det har, nok ikke været så mærkeligt, at der pludselig er kommet én til Gud sydfra, der hed Kristus. Det har bonden oppe i Thy nok ikke tænkt så meget over. Det har han tænkt, det fint. Der er alligevel så mange guder i forvejen. Den historie vi til gengæld kender til her, altså kristningen af Danmark så at sige. Det er sådan, at der har jo været kristne i Danmark, i en temmelig lang periode, på det her tidspunkt. Der har været kristne i Hedeby. En by, som ikke længere eksisterer, og som nu ligger i Sønderjylland på den tyske side af grænsen. I Nordtyskland, den store handelsby. Nu har udgravninger også vist, at der allerede temmelig tidligt også har været kristne til stede i Ribe, så de har ligesom været her. Men der var lige, det der, med at gøre det til. Hvad skal man kalde det? En officiel statsreligion. Og der, er der, en tysk Klerk, der hedder Poppo.

Anders: Ja, han bliver siden biskop. Han kommer til Danmark. Historien er, at det er den mand, som overbeviser Harald Blåtand om, at Danmark skal være kristent. Det han gør, det er, at han beviser Guds styrke ved at bære glødende jern i sine hænder, og der sker ikke noget med hænderne. Der sker ingenting, og det er så det, der får Harald Blåtand til at lade sig døbe og sige okay, hvis Gud kan det, så pyt med de gamle guder, så strækker jeg våben og jeg lader mig døbe. Jeg dropper de hedenske, nordiske guder, og jeg bliver kristen. Med tiden bliver den også bedre og bedre, den her historie med Poppo, der ligesom imponerer Harald Blåtand på kongsgården i Jelling. Der bliver det til sidst en glødende jernhandske, han tager på og så går rundt med.

Hans Erik: Det er nogle gode historier. Det er jo det dejlige, ved de her konger. Det er fyldt med gode historier, om de her konger. Om de så er sande eller usande. Det kan vi jo diskutere, men det er altid sjovt at høre på, det gode røverhistorier.

Anders: Det, er det. Det er kristningen af Danmark. Det er dels religion, men det har også utrolig meget at gøre med politik. Historien om Poppo, det er i virkeligheden nok bare et stykke propaganda, som man bagefter har spredt for at retfærdiggøre den her handling. Ligesom man gør i dag, der er i virkeligheden ikke så meget, der adskiller sig. Det er der ikke.

Hans Erik: Det er det, man kunne kalde kristningen af Danmark, eller som der står på den store Jellingsten, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Han vandt sig al Danmark, og der er jo også ting og sager rundt i det danske landskab, som tyder på, at der pludselig har været en leder, som havde bukserne på hele vejen rundt omkring i landet. I hvert fald, en eller anden form for organiseret magt, fordi der er noget, der tyder på, at der har været en ret aktiv bygherre i Danmark på det her tidspunkt. Det ved vi blandt andet fra Trelleborgene, altså de her store runde vikingeborge, der ligger rundt omkring i landet. Blandt andet Trelleborgen i Slagelse, Fyrkat, Aggersborg oppe i Nordjylland og Nonnebakken i Odense. Nonnebakken i Odense, det er det, den hedder. Fyrkat ligger i nærheden af Hobro. Aggersborg ligger lige der, hvor Limfjorden bliver rigtig bred, når man kommer inden for Ålborg af, og så lige tager vestpå. Lige der, hvor den runder ud og bliver rigtig bred. Den ligger strategisk godt, godt beskyttet. Det er altså ikke nogen helt små bygningsværker man har opført her, og de er meget ens i design. De varierer lidt i størrelse, men Aggersborg ved Limfjorden, den er kæmpestor. Den er 240 meter i diameter

Anders: Det har altså været meget jord, der skulle flyttes rundt på det her tidspunkt. Det har krævet rigtig mange mennesker at få flyttet alt den jord og for at kunne organisere så mange mennesker, der skulle flytte alt det her jord. Det kræver altså, at man har meget magt. Det har krævet en stærk centralmagt, men betyder det, at det er Harald Blåtand, der har bygget de her borge? Det er muligt i hvert fald.

Hans Erik: Det er helt sikkert en mulighed, det skal vi ikke afskrive, men man plejer jo at bruge disse borge som eksempel på, at nu er Danmark blevet samlet, der en stærk centralmagt, der har magten i hele landet.

Anders: Men, der er jo også en anden og mindre flatterende teori om, hvem det er, der har opført de her borge. I begyndelsen af 970’erne, der tager Harald Blåtand på røvertogt ned i det tysk romerske kejserrige. Altså, det var ikke så smart taget i betragtning, at de var stærkt rige, men det gør de altså, i 900 omkring 74 formentlig. Her havde kejser Otto den Store, den Gode kejser Otto den Store, faktisk erobret hele Sønderjylland bl.a. Den vigtige handelsby Hedeby. Det ved vi. Et par år senere lykkedes det, så forsvinder de her kejserlige tropper i hvert fald. Men der er også en teori, der hedder, at det er kejser Otto, der har bygget de her kæmpe store ringborge, for at holde styr på Harald Blåtand og hans vikingkriger.

Hans Erik: Det er ikke sikkert, at det er rigtigt. Men det er helt sikkert en teori, der kan overvejes.

Anders: Det kunne måske også godt være en udenlandsk tilstedeværelse, som har gjort, at de her borge har været brugt til så kort tid, for de er jo blevet anlagt, blevet brugt i få år, og så er de blevet forladt igen.

Hans Erik: Det er lidt mærkeligt, at man har brugt så mange ressourcer på at bygge nogle borge, man så skulle forlade med det samme. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er Kejser Otto, der har bygget dem, men man skal bare lige sørge for at forholde sig, en lille smule kritisk til, at det ikke nødvendigvis er Harald Blåtand, der har bygget dem. Når Harald Blåtand skriver: ’(...) den Harald Blåtand, der vandt sig alt Danmark og Norge.’ Altså. Det kan jo også godt have været pral. Ret beset har det nok været ret tvivlsomt, at han har hersket langt oppe i Norge nordpå.

Anders: Det har måske bare lige været oppe omkring Viken eller et sted oppe omkring det sydlige Norge. I øvrigt, så er Ringborgene heller ikke de eneste imponerende bygningsværker, der bliver opført i denne tid. På samme tid bliver der opført det, der hedder Revningebroen. Det er en træbro, der går over Revninge eng ind ved Vejle Å. Næsten en kilometer lang.

Hans Erik: 960 meter lang træbro. Det har krævet enorme ressourcer at iværksætte sådan et stykke arbejde. Det er faktisk helt op til 1935, den længste bro i Danmark. Det er ret vildt. Her bliver den overgået af den gamle Lillebæltsbro.

Anders: Det er samme størrelse bygningsprojekt. Hvem end der har bygget de her borge, om det er Harald Blåtand, om det er Otto den Store, eller om det er en helt tredje, så har der været nogen, der skulle bygge dem, og det har helt sikkert ikke været Harald Blåtand eller Otto den Store selv. Det har nok været en masse bønder, måske styret af nogle lokale Stormænd, der har fået lov til at slæbe og tage det tunge læs. Der er noget, der tyder på, at den danske befolkning er blevet godt og grundigt trætte af det her byggeri. For eksempel, så siger både Saxo, den gode Saxo Grammaticus, at der faktisk blev begået oprør mod Harald Blåtand, da han beordrede, at den store Jellingsten skulle slippes op. Den vejer 10 ton, så det var et ret stort arbejde, at den skulle slæbes op, på den store plads ved Jelling. Det gad rigtige krigerer ikke. Det var ikke et rigtigt arbejde for krigere. Det slid og slæb, man har, måtte lægge i, at Harald har haft en interesse i at cementere sin magt i Danmark.

Hans Erik: Han har haft et stort ego simpelthen, der er endt med at give bagslag.

Anders: Dermed kan vi også lære, at uanset om det har været Harald Blåtand, der besluttede om de her ting kunne bygges eller om det var Otto den Store, så har det stadig været danske bønder eller danske dannere på det her tidspunkt, der har skulle tage det tunge læs. Derfor er det er måske klart, at de er blevet sure på Harald Blåtand, hvis han ikke kunne forsvare dem, så de pludselig skulle til at bygge fæstninger for en udenlandsk kejser.

Hans Erik: Og for at gøre ondt værre for Harald Blåtand, så er det også sådan, at det her oprør, som opstår imod ham, det er ikke en Her hvem som helst, der starter det her oprør. Det bliver ledt af hans egen søn, Svend Tveskæg. Det er i slutningen af 980’erne formentlig omkring 986/87, der er Harald Blåtand faktisk blevet fordrevet godt og grundigt. Han har haft hovedsæde i Roskilde. Han har flyttet hovedsædet fra Jelling til Roskilde.

Anders: Hvilket i øvrigt tyder på, at han lagde hele Danmark under sig, at han simpelthen har kunne flytte sin kongeborg fra Jylland og så over til Sjælland. Det er måske, fordi han har erobret Sjælland. Det er i hvert fald et signal om, at han også har hersket der.

Men den bliver han simpelthen nødt til at forlade – sin kongeborg, eller hvad det har været, sin fæstning.

Og så bliver han faktisk dræbt på, hvad kan man sige, en ikke så flatterende måde.

Hans Erik: Nej, altså angiveligt, så foregår det her nede på Rügen, altså den her store tyske Ø, der ligger i den sydlige del af Østersøen. Og så sker der det, at mens han er i landflygtighed, så skal Harald Blåtand ud at skide.

Ja, det skal man jo, selvom man er konge eller landflygtig konge.

Anders: Og han går så ligesom ud i busken og trækker bukserne ned og sætter sig for at forrette sin nødtørft, som man siger. Ja, og så er der en viking, der hedder Palnatoke. En forsmået viking, som står på Svend Tveskægs side. Han har simpelthen taget bue og pil med og de kunne altså skyde langt dengang. Han står simpelthen og iagttager en skidne Harald Blåtand, eks konge af Danmark på det her tidspunkt. Han tager så sigte, og han rammer plet. Han rammer i følge overleveringen, Harald Blåtand lige i røven.

Hans Erik: Men vi skal altså lige holde fast i, at det er Saxo, der igen kommer med den her historie.

Anders: Palnatoke han rammer Harald Blåtand lige i røven, og pilene fortsætter faktisk, så den ender med at stikke ud af munden på Harald Blåtand.

Hans Erik: Det synes jeg jo lyder lidt...altså, så han har siddet over en kløft og skidt. Personlige synes jeg ikke, at det giver mening, at den gode Harald Blåtand, han skulle være blevet ramt i anus. Altså, så skal han have sigtet meget godt.

Anders: Noget tyder måske på, at den her historie er opstået fordi, at der var nogle, der havde en interesse i, at det skulle være en ydmygende måde som Harald Blåtand, han forlod den her jord på.

Hans Erik: Om ikke andet, så vil jeg ikke kalde det specielt flatterende for Svend Tveskæg at slå sin egen far ihjel.

Anders: Det kan man ikke sige. Men altså noget tyder på, at Svend Tveskægs politik har været, at Harald Blåtand var for meget statsbygger og for lidt viking. Der var for lidt togt. Der var for lidt sjov og ballade. Ja, væk med ham. Nu træder jeg til.

Hans Erik: Det tror jeg bestemt godt, at man kan argumentere for.

Anders: Lige en sidste ting. Harald Blåtands navn er gået hen at fylde meget i moderne menneskers liv. Vi er allesammen på vores mobiltelefoner, når vi skal høre musik på bilradioen eller høre musik på fra sin telefon osv., så skal man bruge Bluetooth. Bluetooth er den her teknologi, som gør, at man kan overføre ting, lyd osv.

Hans Erik: Som den Svenske Ericsson har opfundet.

Anders: Bluetooth er faktisk opkaldt efter Harald Blåtand. Hvis man kigger på sin telefon, så vil man kunne se det her mærkelige tegn som Bluetooth har. Det ligner et B med spidse takker og et par linjer, der vender bagud mod venstre. Det er faktisk runer Ericsson har brugt til tegnet for Bluetooth. Det er nemlig en sammentrækning af H og B. H er en lodret linje med et kryds på midten. Det kan man se i det her Bluetooth logo, og så er der et B. B er ligesom vi kender det, bare med takkede buer, og så er det sat sammen. Det giver simpelthen initialerne for Harald Blåtand.

Annonce