0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Bornholms lange befrielse:

5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske soldater Bornholm

75 -året for den røde hærs afrejse: Nutidens anspændte forhold til Rusland påvirker synet på den røde hærs 11 måneder på Bornholm 1945-46. Men Sovjet var ikke en besættelsesmagt på samme måde som Nazityskland.

  • 5. april 1946 forlod de sidste sovjetrussiske soldater Bornholm. Her marcherer det første kompagni danske soldater gennem Rønnes gader. Bemærk, at mange huse endnu var ruiner efter det russiske bombardement et år tidligere.

Lyt til artiklen: 5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske soldater Bornholm
Lyt til artiklen: 5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske soldater Bornholm

Henter…


Dette forår markerer vi 75-året for afslutningen af en stærkt omdiskuteret periode i nyere dansk historie.

5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske soldater Bornholm, og forsvaret af øen i Østersøen var atter overladt til danske soldater.

Fortællingen om tiden med sovjetiske tropper på Bornholm har ændret sig, i takt med at Danmarks relationer til USSR og Rusland har ændret sig. Det er en god anledning til at se på, hvordan vi bruger vores nære historie i den dagsaktuelle debat.

Flere steder ser man nu, at 5. april 1946 bliver omtalt som ’Bornholms rigtige befrielse’. Altså underforstået, at Bornholm ikke som resten af Danmark blev befriet 5. maj 1945. Man kan sågar finde eksempler på, at den sovjetiske besættelse af Bornholm sidestilles med den tyske besættelse. Det er en relativt ny måde at se på Bornholms og Danmarks historie på.

Efter knap et års besættelse af Bornholm meddeler Sovjetunionen midt i marts 1946, at de russiske befrielsesstyrker vil forlade øen inden for 2-3 uger. Og endelig d. 5. april 1946 forlader den sidste sovjetrussiske soldat Bornholm og øen er atter på danske hænder. To danske soldater på en motorcykel modtager blomster af en ung bornholmsk pige foran et udbombet hus i Rønne.

I RESTEN AF LANDET herskede der ingen tvivl om, at Danmark blev befriet 5. maj 1945, men på Bornholm var situationen knap så entydig. Der var fest i gaden både i Rønne og Nexø og på resten af øen 5. og 6. maj, men de tyske soldater havde ordrer til kun at overgive sig til vestallierede tropper. Derfor skød tysk antiluftskyts mod de sovjetiske fly, der overfløj øen, og det hele endte med to dages sovjetisk bombardement 7. og 8. maj, der jævnede store dele af Nexø og Rønne med jorden.

9. maj kunne de første sovjetiske torpedobåde lægge til i Rønne. Da var Nazitysklands betingelsesløse overgivelse trådt i kraft, og russerne mødte ingen modstand. I løbet af et par uger var stort set alle de 16.000-20.000 tyske soldater og civile rejst fra Bornholm.

Amtmanden på Bornholm, P.C. von Stemann, fik først at vide, at de sovjetiske styrker kun skulle være på Bornholm i en kort periode for at sikre, at der ikke var flere tyske soldater tilbage. Men efterhånden stod det klart, at de sovjetiske tropper ikke var til sinds at rejse lige med det samme. Den danske regering ville ikke engang så meget som udtale, at Bornholm var en umistelig del af kongeriget.

I MOSKVA FORHANDLEDE den danske gesandt Thomas Døssing med den sovjetiske udenrigsminister, Vjatjeslav Molotov, men det gik meget trægt. Der herskede oprigtig bekymring for, at Bornholm kunne ende med en permanent sovjetisk besættelse. Endnu i sommer- og efterårsmånederne af 1945 forstod man ikke helt, hvordan et ’jerntæppe’ reelt var faldet ned gennem Europa fra Adriaterhavet til Østersøen.

Det blev først formuleret af den britiske premierminister, Winston Churchill, i en tale på Westminster College i Fulton, Missouri, i USA 5. marts 1946, og verden skulle lige vænne sig til denne nye situation.

Men samme dag, Churchill holdt sin berømte tale i USA, faldt en aftale på plads i Moskva om, at de sovjetiske tropper kunne forlade Bornholm og overlade øen til danske styrker en måned senere.

I månederne inden havde op til 7.000 sovjetiske soldater sat deres præg på den bornholmske dagligdag. De boede rundtom på øen i lejre, dels i den tidligere tyske hovedlejr ved Galløkken i Rønne, dels inde i Almindingen og ved Svaneke og Hammeren. Mange af soldaterne havde været i krig i årevis. De havde set forfærdelige ting på slagmarkerne og savnede familie og hjemstavn.

Nu var de havnet i et smørhul med afgrøder på markerne og kvæg i staldene. Der var mad og sikkerhed, og alle kunne ånde lettet op. Men så meldte traumerne og afsavnene sig, og bornholmerne oplevede, hvordan de russiske soldater konsumerede alkohol i ustyrlige mængder.

I august blev alt salg af alkohol til besættelsesmagten forbudt – selv apotekerne måtte ikke sælge alkohol til medicinske formål, uanset om der forelå recept fra en sovjetisk læge. Det bornholmske politi bistod det russiske militærpoliti med razziaer for at konfiskere snaps og brændevin.

Under opholdet på Bornholm var denne kvindelige sovjetiske løjtnant med dertilhørende underofficerer forbi fotografen Alfred Kjøllers atelier i Allinge. Bornholmske Billeder/Bornholms Museum

DER FINDES MANGE VIDNESBYRD om de russiske soldater på Bornholm, som gjorde indtryk ved deres fremmedartede udseende og uniformering, deres opførsel (mange bemærkede, at de var gode mod dyr og søde ved børn) og ikke mindst ved det faktum, at der blandt dem var et større antal uniformerede kvinder.

Det generelle indtryk, russerne efterlod, ser ud til at have været positivt, men der var også uregelmæssigheder.

Russernes evner i trafikken var utrolig ringe – muligvis som følge af deres store alkoholforbrug. Det afholdt dem dog ikke fra at stjæle cykler i endog meget stort omfang. Og så blev der også rapporteret om indbrud og overfald og en række voldtægter.

De negative hændelser blev (bortset fra cykeltyverierne) fortiet i dagspressen. De danske myndigheder lod aviserne forstå, at man ikke ønskede at provokere de russiske befriere, og voldtægtssager og anden kriminalitet blev tilsyneladende slet ikke efterforsket.

Nogle år efter begivenhederne skrev amtslæge S.E. Kofoed, at han vurderede, at en række voldtægtsanmeldelser i virkeligheden havde været dække for ønske om abort. Svangerskabsafbrydelse var på det tidspunkt ulovligt, medmindre der var anmeldt voldtægt, og når gerningsmanden var afrejst til USSR, var det svært at efterforske. Her var altså en mulighed for, at bornholmske kvinder kunne få en abort på russernes bekostning. I dag er det svært at vurdere, hvad der er sandt og falsk i disse sager.

De sovjetiske soldater blev i stigende grad forsøgt isoleret fra den lokale befolkning. Det var svært at opretholde disciplinen blandt soldaterne, som bare gerne ville hjem til deres familie. Bortset fra relativt få sociale begivenheder såsom fodboldkampe og koncerter var der ikke mange anledninger til at mødes.

En russisk vagtpost skridter området ved havnen i Rønne af før afrejsen i 1946. Byens karakteristiske kirketårn ses i baggrunden bag træet.

I APRIL 1946 overtog danske soldater så forsvaret af Bornholm. Et vældigt opbud af mennesker på kajen i Rønne ville se russerne rejse, og det var helt klart en festdag.

Men var det ’Bornholms egentlige befrielse’? Det var i hvert fald ikke en formulering, man kunne møde i 1946. Selv om glæden over russernes afrejse var stor, var det ikke sådan, at man på nogen måde ville drage sammenligning mellem de 11 måneder, russerne var på øen, og så de 5 år, hvor Bornholm var besat af tyskerne.

Selv om befrielsen havde været voldsom, og bomberne anrettede stor skade på Rønne og Nexø, blev russerne set som befriere.

Folkeretligt er der ikke nogen tvivl om, at Bornholm i de 11 måneder var besat af sovjetiske tropper. Men den form for besættelse var ikke usædvanlig i kølvandet på Anden Verdenskrig. Danmark var selv en besættelsesmagt i Tyskland i den samme periode, hvor danske soldater havde ansvar for sikkerheden i dele af Nordtyskland. Ordet besættelse kan indikere, at situationen var den samme som efter 9. april 1940. Men det var den ikke. Synet på russerne var et ganske andet end synet på tyskerne. Og også på Bornholm fejrede man årsdagen for Danmarks befrielse 4. maj 1945 med lys i vinduerne og taler og optog f.eks. i 10-året i 1955.

Bornholms nye kommandant oberst H.N. Christensen inspicerer det første kompagni danske soldater foran lodsbygningen på Rønne havn.

MEN FORTIDEN ER IKKE, hvad den har været, og i dag støder man på den ahistoriske sammenligning mellem den tyske og den sovjetiske besættelse.

Det skyldes formentlig flere ting. Dels en generel mangel på historisk indsigt, dels en ændring i synet på det moderne Rusland, som jo i dag er en besættelsesmagt på Krim og flere gange har truet Danmark med brug af atomvåben.

Men der er også en historiografisk forklaring, som navnlig skyldes historikeren Antony Beevors bog om de sovjetiske styrkers hærgen i Berlin i 1945. Her blev glorien i den grad pillet af de russiske befriere, som havde hærget og voldtaget i uhørt omfang. Og man kan godt få en mistanke om, at danske historikere har følt sig fristet til at projicere Beevors forskning fra Berlin over på Bornholm, også selv om det reelt var to meget forskellige situationer på to meget forskellige dele af østfronten.

Historikeren Bent Jensen har kaldt perioden 9. maj 1945-5. april 1946 »den lange befrielse« i sin bog af samme navn. Ved den årlige kransenedlægning på den sovjetiske soldaterkirkegård i Allinge lagde man sig fra dansk side fast på at omtale perioden som ’den sovjetiske tilstedeværelse’. Ordet besættelse lød for negativt. I dag er man ikke så diplomatisk, men uanset hvilket ord man bruger, er det vigtigt at kende konteksten.


Jakob Seerup, historiker og inspektør på Bornholms Museum


Skribenten anbefaler:

P.C. von Stemann: ’En dansk embedsmands odyssé’. Gyldendal, 1961

Ann Vibeke Knudsen: ’Bornholm i krig 1940-1946’. Bornholms Museum, 2000

Bent Jensen: ’Den lange befrielse, Bornholm besat og befriet 1945-46’. Syddansk Universitetsforlag, 1996

Forsiden