0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kontrafaktisk: Hvad nu, hvis japanerne ikke havde angrebet Pearl Harbor, men Rusland?

7. december 1941 angreb japanerne den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii. Men hvordan kunne tingene have set ud, hvis japanerne i stedet havde hjulpet Nazityskland og angrebet det østlige Rusland?

FOR ABONNENTER

Det var udtryk for et skisma, der havde udviklet sig inden for det japanske militær i de seneste år. Hæren havde blikket vendt mod nord og truslen fra den russiske arvefjende. Flåden var fokuseret på Stillehavet og anså USA for at være den vigtigste potentielle modstander.

I sidste ende vandt flåden magtspillet i Tokyo. Efterhånden som sommeren skred frem, blev det stadig tydeligere, at USA var fast besluttet på at gøre en ende på krigen i Kina og gennem sanktioner tvinge Japan til at trække sig tilbage.

JAPAN MÅTTE ENTEN bøje sig for amerikanerne og lide national vanære, eller det kunne gå til angreb og erobre de sydøstasiatiske ressourcer, som ville muliggøre fortsat krig i Kina, selv om det sandsynligvis ville indebære krig med USA.

De japanske ledere med kejser Hirohito i spidsen valgte det sidste, og resultatet blev angrebet på Pearl Harbor og en række andre offensiver i december.

Det betød, at der simpelt hen ikke var ressourcer til også at gå i krig med Sovjetunionen. Hæren måtte opgive drømmen om hævn. For Sovjetunionen indebar det, at presset langs grænsen med japansk dominerede områder mindskedes noget. Selv om de sovjetiske generaler var tvunget til at opretholde et beredskab mod øst, fordi de aldrig kunne være sikre på, at Japan ville holde sig i ro, kunne de ikke desto mindre afse betydelige styrker, som blev sendt vestpå.

Det gjaldt blandt andet flere sibiriske divisioner, som blev afgørende i slaget om Moskva den samme vinter og påførte tyskerne deres første store nederlag på Østfronten. Dermed kunne Stalin allerede ved årsskiftet 1941-1942 så småt skimte konturerne af den endelige sejr over rivalen Adolf Hitler. Det var, for at citere den britiske premierminister Winston Churchills ord i en lidt anden sammenhæng, »afslutningen på begyndelsen«.

Undgå juleskuffelser:

Giv et gaveabonnement på Politiken Historie

Læs mere

Forsiden