Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Da Sovjetunionen om morgen 30. november 1939 overfaldt Finland, havde den sovjetiske diktator, Josef Stalin, lånt drejebogen af sin tyske kollega, den nazistiske Führer Adolf Hitler.
Angrebet blev camoufleret som selvforsvar.
Stalin lod først en sovjetisk landsby i grænseområdet, Maiila, beskyde og beskyldte så finnerne for at stå bag bombardementet. Som Hitler et par måneder før havde beskyldt polakkerne for væbnede sammenstød ved radiostationen Gleiwitz ved grænsen til Polen.
Under alle omstændigheder angreb Sovjet sit lille naboland med overlegne styrker, der også trods voldsomme tab endte med at tvinge finnerne i knæ. Stalins angrebsstyrke havde fire gange så mange soldater som den finske hær, 200 gange så mange kampvogne og 30 gange så mange fly.
Finland overladt til sig selv
Som dagens Ukraine var finnerne overladt til sig selv, selv om verdensopinionen var på deres side. I Skandinavien og resten af Vesteuropa blev der opstillet militære hjælpekorps, men de nåede ikke frem inden den finske kapitulation i marts 1940.
Optakten til krigen minder om ugerne op til Ruslands invasion i Ukraine. Sovjet stillede krav til Finland om at afgive territorier, så St. Petersborg (Leningrad) ikke kunne beskydes fra Finland.
Stalin havde sikret sig arbejdsro gennem den såkaldte Molotov-Ribbentrop-pagt fra 23. august 1939. Her havde de to diktatorer delt Østeuropa imellem sig, og Finland var russisk interessesfære.
Finland havde været russisk fra 1809 til 1917, og var kun så småt ved at komme til hægterne efter en blodig borgerkrig i 1918. Alligevel nægtede finnerne at bøje sig for Kremls krav og led store tab.
I fredsaftalen måtte Finland opfylde Sovjetunionens territoriale krav, og hele 400.000 finner måtte forlade deres hjem på den karelske halvø.
Prøvede at få revanche
Senere under Anden Verdenskrig blev Finland igen kastebold mellem stormagterne. Regeringen i Helsinki gik 25. juni 1941 med tysk støtte i krig, Fortsættelseskrigen, med Sovjet for at få de tabte områder igen. Efterhånden som Det Tredje Rige kom i defensiven, indgik finnerne 19. september 1944 en særfred med Sovjet, der tog sig godt betalt med krigsskadeerstatninger.
Det var starten på den såkaldte ’finlandisering’ under den kolde krig, hvor det neutrale Finland plejede et særligt lillebror-forhold til Kreml efter princippet brændt-barn-skyr-ilden.
Den finske regering er i disse uger i særlig krisemodus, for i den russiske præsident Vladimir Putins krav til USA og Nato står også, at Finland skal love at holde sig ude af Nato. Finland er i EU og derimod bundet sammen med Vesteuropa økonomisk og politisk, men har netop for ikke at tirre russerne holdt sig på afstand af Nato.
