Kære Læser
Den danske indsats under den tyske invasion 9. april 1940 var så pauver, at selv danske nazister måtte spørge sig selv: Hvordan kunne det være så let for Hitlers tropper at besætte Danmark?
Derfor opstod i kredse på den alleryderste højrefløj under besættelsen nogle mildt sagt interessante forestillinger om årsagen til, at Danmark efter ganske få timer overgav sig til tyskerne.
For blev en frimurer i fuldt ornat eksempelvis ikke set i færd med hjælpe de invaderende tropper med at finde vej i København? Og skyldtes den begrænsede danske modstand faktisk, at den danske regering havde solgt landet til Hitler i bytte for at tyskerne ikke røbede udenrigsministerens søns seksuelle tilbøjeligheder?
Lektor i historie ved Roskilde Universitet, Claus Bundgård Christensen, forsker for tiden i 1930’erne og 1940’ernes yderste højrefløjs konspiratoriske tilbøjeligheder, og hans fokus er især på kredsen omkring Wilfred Petersen og partiet DSP, der stod for en særlig ekstrem nazisme.
Det er artige sager. Læs historien her.
Artiklen er fra den sidste udgave af Politiken Historie, som udkommer i den kommende uge, men onlineudgaven er tilgængelig for abonnenter nu.
Det skal du også læse:
Sanktioner. Trods omfattende sanktioner ender varer fra EU i stort omfang alligevel i Rusland, lyder det fra eksperter. Det sker blot via lande i Ruslands nærområde, og på det seneste har det lydt, at der ikke bliver gjort nok for at isolere Rusland og stække deres krigsproduktion. Under den kolde krig var der lignende sanktioner, men danske Bent Weibel fra Roskilde solgte nu alligevel embargobelagt elektronik til Sovjetunionen, og en dag troppede politiet op uden for hans hjem nær Roskilde. Læs Iben Bjørnssons artikel om Weibel-sagen og andre fortrædeligheder fra den kolde krig her.
Hverdag. For småbørnsforældre (som undertegnede) fylder fænomenet flyverdragter en hel del for tiden. Men bag denne på samme tid praktiske og besværlige (prøv lige at proppe en vrangvillig toårig ned i sådan en) beklædningsgenstand gemmer sig en virkelig interessant historie om kulturkamp og børneopdragelse. Læs professor Ning de Coninck-Smith artikel her.
Pest. Kan du huske coronaepidemien? Selvom hjemsendelser og testtelte føles som fænomener fra en ret fjern fortid, så slår forskellige mutationer stadig slår folk i gulvet. Det er dog intet sammenlignet med middelalderens pest, som gentagne gange vendte tilbage efter den første altødelæggende epidemi i 1340’erne og 1350’erne. Læs Poul Duedahls fortælling om den sorte død, der på brutal vis vaskede tavlen ren og skabte en ny verden.
Slutreplikken:
Det Kgl. Biblioteks digitale billedsamling er altså en guldgrube for de historieglade. Se f.eks. dette fine snit af 1700-tallets Viborg.