AGNOLO DI TURA, en lokal og lettere overvægtig skomager og skatteopkræver, oplevede omvæltningerne på nærmeste hold.
»Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde for at fortælle om disse dage, og det er ikke muligt i et menneskeligt sprog at berette om den forfærdelige hændelse«, indleder han sine erindringer.
For ikke et hjem gik ram forbi, heller ikke hans eget. Han tog afsked med familiemedlemmerne et efter et.
»Og jeg, Agnolo di Tura, kaldet ’den fede’, begravede mine fem børn med mine egne hænder«.
Som Sienas øvrige indbyggere anede den chokerede skomager ikke, hvad det var for et onde, der havde ramt hans by. Sorg, angst og smerte stod mejslet i ansigterne overalt i gadebilledet, mens sygdommen åd sine ofre med en tilsyneladende umættelig grådighed.
Nætterne blev taget i brug til at grave dybe huller ud for alle byens kirker, indtil man nåede vandspejlet, og Agnolo di Tura fortæller, hvordan man væltede de døde ned i massegravene om morgenen lagvis og med lidt jord imellem, »som når man laver lasagne med lag af pasta og ost«.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
