0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Københavns Museum
Foto: Københavns Museum

Udsnit af stik af Hovedpromenaden i Kongens Have i 1785. Kvinden på billedet er baronesse Bolten.

Enevældens København vred sig af rangsyge

1700-tallets overklasse skulle være med på moden og mestre indviklede regler for korrekt opførsel. Tøj og mærkværdig etikette gjorde det muligt at navigere i en ny social virkelighed og var et effektivt værn mod opkomlinge.

FOR ABONNENTER

Den centraliserede statsadministrationen og gjorde Københavns status som hovedstad i riget uomtvistelig. Den etablerede også en ny elite, der både bestod af ’importerede’ adelsslægter og adlede borgere, der var afhængige af kongens nåde. Værktøjet til denne forandring var rangforordningen, der fra 1671 var en foranderlig og mere finmasket måde at tildele undersåtterne social status og ære på.

Forordningen indførte et nyt hierarki, der gav dem, der tjente kongen og var tildelt rang, højere status end den traditionelle adel. Rangsystemet blev i 1746 ændret til ni klasser, der igen var inddelt i en række charger, og de, der var ’i rangen’, fik blandt andet ret til at deltage i de royale maskeballer og forrang ved kongelige tafler, gudstjenester og forestillinger på Hofteateret. Særligt ved maskeballerne, hvor hemmeligholdelsen af deltagernes identitet selvsagt var en del af legen, stillede dette krav til planlægningen.

Forud for et maskebal skulle de, der var ’i rangen’, sende navnet på sig selv og de familiemedlemmer, som skulle deltage i begivenheden, og forud afhente billetterne på Christiansborg Slot, så de kunne deltage uden at afsløre sig ved ankomsten til ballet.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere

Forsiden

Fra fotoarkivet:  Kold øl, varme fristelser

Greg Gibson/AFP/Ritzau Scanpix

Kvinden bag abortafgørelsen fra 1973 fik ikke selv meget ud af den fri abort

Ukendt/Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

En overset del af danmarkshistorien:  Operation sul på kroppen