0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Erich Consemüller
Foto: Erich Consemüller

Cool kids. Marcel Breuer (til venstre) var kendt for sit banebrydende design, bl.a. Wassily-stolen. Her ses han i 1927 med sit ’harem’ af Bauhaus-elever. Fra venstre Marta Erps Breuer, Katt Both og Ruth Hollós-Consemüller.

Bauhaus-bevægelsen var ikke bare en kunstskole. Den var et håb om en ny begyndelse

Ikke bare landegrænser, men også forestillingen om design, kunst og arkitektur flyttede sig markant i kølvandet på Første Verdenskrig. En af historiens mest betydningsfulde designskoler fylder 100 år.

FOR ABONNENTER

Ganske vist havde Første Verdenskrig ikke sat en ridse i storbyerne, som det blev tilfældet med Anden Verdenskrig, men bolignøden i Tyskland var enorm og landet tvunget i knæ som følge af Versailles-traktatens krav om massive krigsskadeserstatninger, der i store dele af befolkningen blev opfattet som en national krænkelse. Dertil kom turbulens i økonomien og et konstant politisk limbo. Bauhaus-skolen ville i denne svære situation skabe positive ledetråde for samfundets materielle kultur og dets forbundne livsformer.

Bauhaus’ gennemslagskraft knytter sig tæt til Weimar-republikkens historie. I 1919, året for skolens grundlæggelse, mislykkedes den socialistiske revolution i Tyskland, men republikken var en realitet, og socialdemokraterne havde regeringsmagten. SPD, som ikke ønskede revolution, men en mere lige fordeling af den samfundsmæssige rigdom, sigtede mod reformer af skolevæsnet, indførelse af valgret til kvinder, etablering af børnehaver og almennyttigt byggeri til arbejdere og funktionærer. Med hensyn til kulturpolitikken var partiet og fagbevægelsen mere splittet. Nogle havde en ret spidsborgerlig indstilling, mens andre aktivt gik ind for de eksperimenterende kunstformer og pædagogiske fornyelser på alle uddannelsestrin.

Den nye arkitektur bakkede man også op om i byer med socialdemokratisk flertal i bystyret. På trods af denne vigtige politiske støtte måtte de små grupper af arkitekter, som bar den moderne bevægelse, og som i mange tilfælde stod til venstre for SPD, hele perioden igennem kæmpe mod konservative kræfter i Tyskland. Det var tilfældet med Bauhaus-skolen, der ikke kun havde et betragteligt antal jødiske studerende, men også stod under stadige anklager om kulturbolsjevisme.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere

Forsiden