0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lai Afong
Foto: Lai Afong

Kinesiske opiumsrygere ca. 1880. Antallet af kinesiske misbrugere steg støt i løbet af 1800-tallet og var udslagsgivende for konflikten mellem Kina og Vesten.

Kina i midten: Vesten og Japan splittede det kinesiske kejserrige

Med briterne i spidsen tvang Vesten og Japan Kina i knæ. Store dele af det gamle kejserrige blev delt i interessesfærer mellem de nye koloniherrer, og Danmark sørgede konstant for at pleje sine interesser i landet. Men hvordan brød datidens største og rigeste land, det kinesiske Qing-dynasti, sammen?

FOR ABONNENTER

I dag ville vi kalde missionen en handelsdelegation, mødet med den kinesiske kejser handelsforhandlinger og gaverne produkter, som Storbritannien ønskede at eksportere til Kina. Det kinesiske marked havde et uendeligt potentiale. I 1793 var det kinesiske kejserrige på højden af sin magt. Gennem århundreder havde Kina været innovativt, rigt og var blevet regeret pragmatisk af skiftende kejsere. Under kejser Qianlong var Kina verdens folkerigeste land med verdens største økonomi og et areal på 13 millioner kvadratkilometer.

I 1498 havde portugiseren Vasco da Gama opdaget søruten syd om Afrika til Indien. Det åbnede for europæisk handel ad søvejen til Asien. I midten af 1500-tallet nåede de første europæiske handelsskibe frem til Østasien og Sydkinas kyster. Tekstiler fra Indien, krydderier fra Sydøstasien og te, porcelæn og silke fra Kina begyndte at blive fragtet til Europa. Over tid tog handlen til, og i 1757 lovgav Kinas kejser, at al handel med udlandet fremover skulle finde sted gennem kun én handelshavn, Canton i Sydkina. Så kunne Kina bedre overvåge, hvad der blev eksporteret ud af Kina, og sikre, at der blev opkrævet afgifter.

I løbet af 1700-tallet havde det britiske Ostindiske Kompagni udbygget sin handel og tilstedeværelse i Indien. Ved slutningen af 1700-tallet var Storbritannien blevet den største europæiske handelsnation i ’Det Fjerne Østen’. Selv om handlen var omfangsrig, vigtig og indbragte de britiske handelshuse betragtelig fortjeneste, så var den skæv for Storbritanniens samlede økonomi. Storbritanniens regering var bekymret over det voksende handelsunderskud med Kina. Kineserne købte stort set intet, og alle varer indkøbt i Kina blev betalt med sølvmønter. Formålet med lord Macartneys rejse til Kina var at øge britisk eksport til landet og opnå mulighed for at indgå lokale forretningsaftaler, der tilgodeså britiske interesser. Det eksisterende Canton-system var usmidigt. Flere kinesiske byer skulle åbnes for handel. Storbritannien bad også om egne havnefaciliteter til handels- og varehuse. Desuden ønskede briterne at oprette en diplomatisk mission i Peking, så man kunne forhandle direkte med Kinas kejser og hans embedsmænd.

Hov, mangler du adgang?

Det kan fikses! Bliv abonnent på Politiken Historie og få adgang til artiklen og meget mere.

Intropris: 29 kr.