Christian Thues var rasende. Uden redningsmanden Andres Aschenberg var han helt sikkert blevet myrdet, mente han. Der blev på ordre fra admiralitetet afholdt forhør, men blindhed, døvhed og hukommelsestab herskede på Trekroner. Hovedparten af søbatteriets matroser og soldater var åbenbart gået tidligt til køjs og sov de uskyldiges søvn under urolighederne.
Andre indrømmede at have været med i opløbet, sikkert fordi Christian Thues havde identificeret dem, men de havde intet set eller gjort. Ingen havde brækket hans arm, ingen havde set nogen brække hans arm, og generelt var deres beskrivelser af optøjerne meget lidt konkrete.
Det har ikke været muligt at finde mange oplysninger om sagens videre forløb, så lad os i stedet vende blikket mod historiens helt, skibskokken Andres Aschenberg. Det er interessant, at Thues søgte tilflugt til ham, for det ville have været mere naturligt at finde beskyttelse hos officererne.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her