Vejen til den permanente spionage:
Hærens hemmelige korps var større end den samlede danske politistyrke
Sidst i det 19. århundrede blev efterretningstjenesterne permanente statslige myndigheder. De var med til at udviske skellet mellem krig og fred. En dansker fik en uheldig hovedrolle i 1880’ernes tysk-franske spionkrig.
Under begge de slesvigske krige oprettede den danske hær en efterretningstjeneste, som hvervede en række civilpersoner og oplærte dem, så de kunne bistå hæren som spioner. Både i 1848 og i 1864 fandt rekrutteringen først sted under krigen, og begge gange konkluderede de implicerede officerer efterfølgende, at det var alt for sent, og at arbejdet havde været ineffektivt.
Spionage og kontraspionage var et kompliceret maskineri, som det tog måneder at opbygge og få til at fungere. Den Første Slesvigske Krigs lange varighed på næsten tre år kompenserede i nogen grad for den langsomme start.
Lige nu: Få et ekstra magasin gratis med et abonnement på Politiken Historie
