Under begge de slesvigske krige oprettede den danske hær en efterretningstjeneste, som hvervede en række civilpersoner og oplærte dem, så de kunne bistå hæren som spioner. Både i 1848 og i 1864 fandt rekrutteringen først sted under krigen, og begge gange konkluderede de implicerede officerer efterfølgende, at det var alt for sent, og at arbejdet havde været ineffektivt.
Spionage og kontraspionage var et kompliceret maskineri, som det tog måneder at opbygge og få til at fungere. Den Første Slesvigske Krigs lange varighed på næsten tre år kompenserede i nogen grad for den langsomme start.
Situationen var langt værre i 1864, fordi krigen blev så kort. ’Armeens efterretningsvæsen’ var reelt først fuldt udbygget og fungerende, da krigshandlingerne var ovre, og Danmark havde tabt.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
