0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
August Beck/Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Foto: August Beck/Det Kgl. Biblioteks billedsamling

Tre tilfangetagne danske spioner bringes ind hos preusserne i Flensborg i 1864.

Vejen til den permanente spionage: Hærens hemmelige korps var større end den samlede danske politistyrke

Sidst i det 19. århundrede blev efterretningstjenesterne permanente statslige myndigheder. De var med til at udviske skellet mellem krig og fred. En dansker fik en uheldig hovedrolle i 1880’ernes tysk-franske spionkrig.

FOR ABONNENTER

Under begge de slesvigske krige oprettede den danske hær en efterretningstjeneste, som hvervede en række civilpersoner og oplærte dem, så de kunne bistå hæren som spioner. Både i 1848 og i 1864 fandt rekrutteringen først sted under krigen, og begge gange konkluderede de implicerede officerer efterfølgende, at det var alt for sent, og at arbejdet havde været ineffektivt.

Spionage og kontraspionage var et kompliceret maskineri, som det tog måneder at opbygge og få til at fungere. Den Første Slesvigske Krigs lange varighed på næsten tre år kompenserede i nogen grad for den langsomme start.

Særligt juletilbud:

4 numre af Politiken Historie for kun 399 kr.

Læs mere