0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Forfattere om republikkers fald: »Utopier er drømme. Man ved bare aldrig, hvem der begynder at drømme«

Alverdens republikker har med deres ofte drabelige og dramatiske magtkampe og sammenbrud sikret sig en rolle i verdenslitteraturen. Her er fire forfatteres syn på faldne republikker og deres banemænd.

FOR ABONNENTER

Niccolò Machiavelli – Målet helliger midlet

Machiavelli (1469-1527) havde til sit hovedværk ‘Fyrsten’ fra 1513 studeret fyrster og andre magthavere på tæt hold og beskrev i bogen, hvordan man som leder børe gøre brug af alle nødvendige midler for at få sin førte politik igennem og holde styr på borgerne.

»Man må altså vide, at der er to måder at kæmpe på: den ene ved love, den anden ved vold. Den første er menneskets, den anden er dyrets. Men da den første tit ikke slår til, må man ty til den anden. Derfor må en fyrste være god til at bruge både dyret og mennesket«.

Bogen var tilegnet Lorenzo Medici, der som uformel leder af den Florentinske Republik var temmelig hensynsløs over for dem, der ikke var enige med ham. Machiavelli, der selv levede sit liv under Medicierne, mente, at ledere har både ret og pligt til at udøve vold og genoprette orden, hvis den ellers er brudt ned. Også – eller især – når faren synes at komme indefra.


Thomas Mann – Slut fred med naturen

Undgå juleskuffelser:

Giv et gaveabonnement på Politiken Historie

Læs mere